En aprildag for nogle år siden vandrede jeg i kulde og blæst forbi Rakels Grav ind i Betlehem. Målet var Bethlehem Bible College, hvor jeg skulle drøfte et Bibellæserringsarbejde blandt kristne palæstinensere, ja materialer til fremme af bibellæsning i hele den arabiske verden.

Bibellæsning i Egypten
Jeg kom lige fra Egypten, hvor jeg havde været sammen med den egyptiske Bibellæserringskomité. Formanden for komitéen Ramez Atallah er tillige generalsekretær i det egyptiske bibelselskab. I Egypten har de ikke magtet at udgive en fortløbende bibellæseplan med kommentarer for børn, unge eller voksne. Men de har udvalgt det bedste af en engelsk Bibelnøgle, oversat det til arabisk og samlet det i fire bind (et bind pr. år). På den måde har de materiale til fire års bibelstudium, hvor brugerne får læst det meste af Bibelen. De fire bind kan tillige fungere som en kort bibelkommentar. Ramez og hans folk har også oversat og udgivet anden evangelikal litteratur, der kan fremme bibellæsning og bibelforståelse.

Nu har den egyptiske komité ambitionen at gå fra oversættelsesstadiet til at udgive bøger og bibellæseplaner med forklaringer skrevet af kristne egyptere eller andre kristne arabere. Deres mål er at nå de mange medlemmer i den store koptiske kirke med bibelmateriale.

Jeg var interesseret i deres råd med hensyn til at fremme bibellæsning i Israel og det palæstinensiske selvstyreområde. De sagde enstemmigt: "Prøv at danne en komité for området. Men fortsæt bestræbelserne, så vi om muligt også kan få en national komité i Jordan, i Libanon, ja helst i ethvert arabisktalende land, hvor der findes evangeliske kristne. Disse komitéer kan så at sige blive brohoveder for spredning af bibellæseplaner".

Deres konklusion var, at har vi nationale Bibellæserringskomitéer, er der abonnementmæssig baggrund for kontinuerligt at udgive kvartalshæfter for både børn, unge og voksne. Alle var enige om, at vi skulle bruge det, de kaldte "Koranens velsignelse", dvs. at alle arabisktalende lande har et fælles skriftsprog. I praksis stod vi over for en dobbelt opgave:

a. At få opbygget et distributionsnet i den arabiske verden.

b. at finde de rigtige redaktører til at redigere bibellæseplaner med forklaringer for børn, unge og voksne.

Der var lidt forskellig opfattelse af, om det var bedst at begynde med materiale til børn, unge eller voksne.

Under mødet med den egyptiske Bibellæserringskomité fik vi en interessant snak om følsomme ord som Israel og Zion. Blev de ord brugt, så de lød som en godkendelse af staten Israels udenrigspolitik, ville flere læsere stå af. Men egypterne var overbevist om, at fandt vi den rigtige redaktør, der fik en redaktionskomité ved sin side med repræsentanter fra de forskellige arabiske lande, der skulle modtage bibellæseplanen, ville det være muligt at realisere visionen: Bibellæseplaner med kommentarer til børn, unge og voksne skrevet af kristne arabere til arabere distribueret i de forskellige arabiske lande.

De kristne palæstinensere
På Bethlehem Bible College mødte jeg generalsekretær Azar Ajaj fra det israelske KFS, rektor Bishara E. Awad og dekan Salim Munayer begge fra Bethlehem Bible College. Generalsekretær Labib Madanat fra det palæstinensiske bibelselskab var på grund af en uventet begivenhed forhindret i at deltage. Ham havde jeg et separat møde med få dage senere. Alle var villige til at danne en Bibellæserringskomité for Israel og det palæstinensiske selvstyreområde. De ville begynde med at distribuere det bibellæsningsmateriale, der var blevet oversat i Egypten. Men de var også optaget af visionen at nå ud i alle arabiske lande. Azar Ajaj var tillige villig til at blive halvtidssekretær (og som hidtil være halvtidssekretær i KFS) for bibellæsningssagen med den klare opgave at opbygge det administrative apparat til at løse ovennævnte arabiske vision. Azar afsluttede i 1991 sine studier ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Han var aktiv ved oprettelsen af Bethlehem Bibel College og har nu i tre år været generalsekretær i KFS, hvor han har vist betydelige administrative evner.

På det nordiske Bibellæserringsmøde i april 1997 forelagde jeg den arabiske vision for Scripture Unions internationale sekretær Emmanuel Oladipo, der straks bakkede den op og er gået i gang med at skaffe de nødvendige økonomiske midler. Løn, rejseudgifter, kontorhold, porto, telefon etc. forventes at beløbe sig til godt 20.000 US-dollars om året. Oladipo vil helst på én gang sikre finansieringsmuligheder for en femårsperiode. Lykkes det, er Azar klar til at begynde 1. nov. 1997. Han får så to måneder til at introducere det bibellæsningsmateriale, Ramez har fået oversat til arabisk, så adskillige af de kristne palæstinensere i Israel/det palæstinensiske selvstyreområde begyndte at bruge materialet i 1998. Da var første fase i den arabiske vision på skinner.

De messianske jøder
Hvordan er situationen så blandt de messianske jøder? Alle, jeg talte med, understregede det store behov for hjælp til daglig bibellæsning. Adskillige messianske jøder er kommet til tro på Messias fra en sekulær baggrund, men er ikke kommet i gang med daglig bibellæsning. Men samtidig var der en tendens til, at de forskellige messianske ledere mente, at det måtte være andre og ikke dem selv, der skulle engagere sig i arbejdet med at fremskaffe det ønskede bibellæsningsmateriale.

De ca. 45 messianske menigheder er selvstændige i forhold til hinanden. De er ikke vant til at løse opgaver i fællesskab, selv om de i de senere år har fået nogen erfaring fx fra ungdomslejre. Selv om de er fælles om troen på, at Jesus af Nazaret er den jødiske Messias, og at denne tro ikke gør dem til ikke-jøder, er de alligevel forskellige. Nogle er præget af arven fra Calvin, andre fra Luther, atter andre har fået inspiration fra baptister, pinsevenner, anglikanere etc. Og hvordan skal man forholde sig til synagogen og dens liturgi? Det er ikke vanskeligt at se for sig mange ting, der kan besværliggøre et samarbejde. Samtidig har de et godt udgangspunkt for at lære at løse fællesopgaver: De regner Bibelen for at være Guds ord.

Jeg tror, udfordringen bliver at få sammensat en arbejdsgruppe, der i fællesskab laver en udateret startnøgle til 90 dage over fx Johannesevangeliet. Jeg finder det væsentligt, at en sådan startnøgle afsluttes med en opfordring til modtagerne om at kommentere både indhold, form samt hele ideen med en bibellæseplan med kommentarer. Derved kan man få nyttig information til det videre arbejde. Hvis det lykkes i løbet af efteråret at få et sådant redaktionsarbejde i gang, bliver det spændende at se, om et arbejdsfællesskab om en konkret opgave giver inspiration og mod til ny indsats. I bekræftende fald kunne næste delprojekt være en ny startnøgle fx over Matthæusevangeliet eller et skrift fra GT.

Jeg finder det meget forjættende, at det i 1980 lykkedes at oprette et KFS-arbejde i Israel, hvor messianske jøder og kristne palæstinensere oven i købet arbejder sammen. Der var nogle, der fik en vision, og som tillige havde både evnen og viljen til at gå ind i et forpligtende samarbejde. Det samme må ske, hvis et bibellæsningsarbejde skal blive en realitet. Der må være nogle mennesker, der er villige til at prioritere tid og kræfter for sagen bibellæsning. Enkelte er villige - men er der tilstrækkelig mange til at løfte opgaven? Det spørgsmål kan jeg ikke besvare i øjeblikket.