'Musalaha' er navnet på en kristen organisation i Israel, der arbejder med at stifte fred mellem jøder og palæstinensere. I august-september besøger 5 unge fra Musalaha Danmark. Det sker som del af en ungdomsleder-udveksling med Israelsmissionens Unge.

Micha (Jerusalem)
Jeg er messiansk jøde. Jeg voksede op i Israel, men er født i New York. Jeg er vokset op i et verdsligt miljø. Vi havde en meget ensidig forståelse af konflikten med palæstinenserne. Vi kendte til krigen, forfølgelse, terrorisme og mennesker, som dør. Det vokser i én, og skaber had. Jeg var vokset op med, at de ville slå os, hvorefter vi ville slå tilbage. Hvis de tog et øje, tog vi hovedet! Vi havde mistet tiltroen til fredsprocessen. Højest kunne det blive til fredeligt samliv ved siden af hinanden. Vi mødte aldrig palæstinenserne. Dét skabte et billede i hovedet af palæstinensere som terrorister.Det var også det billede, jeg havde i hovedet, da jeg som 18-årig kom i hæren. Det forandrede mit billede af palæstinenserne. Jeg så kvinder med børn og gamle mænd, som ville gennem check-pointsene.

Under militærtiden fik jeg et nyt blik for palæstinenserne, fordi jeg mødte dem. Måske skulle jeg prøve at elske dem og være et eksempel på, hvordan man kan elske dem? Det var også grunden til, jeg blev engageret i Musalaha.

Min kristne tro fortalte mig, at vi skal elske vore fjender. Det er bare ikke logisk for en, som er vokset op i Israel. Vi var vant til at mennesker døde. Vi har to sider, som ikke har specielt meget til fælles. De hader hinanden (fra barns ben). Hvordan overvindes den kløft? Musalaha arbejder ud fra, at vi skal finde en fælles ting, noget at mødes om. Den ene ting er Jesus Kristus. Det er Ham, vi har tilfælles.

Jamal (Bethlehem)
Jeg er palæstinenser, og er vokset op i Bethlehem (bor nu i Beit Jala). Jeg havde udsigt til de to jødiske bosættelser, Gilo og HaGilo. Jeg er vokset op i en kristen familie (græsk-ortodoks). Men det var en tradition, der ikke betød meget for os. Min far var ateist. I mit ID-kort står, at jeg er kristen. Mere betød det ikke.

Hele mit liv er jeg blevet opdraget til at hade jøderne.
 
Den første intifada startede i 1987. Man kunne ikke rejse nogen steder. Hvis man gik ude om aftenen, risikerede man at blive skudt af israelske soldater. Jeg så mennesker blive skudt. Min bror blev arresteret af militæret for øjnene af mig. Det fik mig til at hade israelerne mere.

I 1996 tog jeg til USA for at studere på et kristent college. Jeg boede sammen med kristne i 2½ år. Efter lang tid, og mange samtaler med kristne, fik de mig til at se, at jeg manglede noget i mit liv. Jesus gav mig et nyt liv. Han kaldte mig til at elske mine fjender.

Da jeg kom tilbage til Palæstina, sagde jeg til min familie, at vi skulle elske jøderne. Min familie betragtede mig som en forræder. Men jeg slog op i Bibelen og sagde, det er, hvad Jesus byder os.

Vi har et check-point mellem Betlehem og Jerusalem. Det er kendt som et af de værste steder. De israelske soldater kan være meget barske. Vi ville vise dem, at vi elskede dem med Jesu kærlighed. Så vi købte en masse slik og tog det med til soldaterne. Jeg gav det til soldaterne og sagde: Jeg giver dette slik til jer, fordi Jesus elsker jer!

Gennem Musalaha mødte jeg messianske jøder. Jeg var meget mistænksom overfor dem først. Men efter 2-3 dage skete der noget. Vi lovsang den samme Jesus sammen. Det var meget stærkt! Gud bruger Musalaha til at hjælpe os til at mødes og elske hinanden. Nu har jeg selv set det, og har erfaret, at det er rigtigt. Det er en oplevelse af himlen på jorden at være med til de Musalaha-møder. Musalaha har bragt nogle af de største fjender i historien sammen, jøder og palæstinensere. Vi er blevet ét i Jesus Kristus.

Læs mere om Musalaha på www.musalaha.org