Return to sender

Vidste du, at du kan engagere dig i et af IUs projekter herhjemme?

Siden 2000 har vi gennem IU støttet op omkring forsoningsarbejdet Musalaha i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder (PA). Vi har støttet med volontører og økonomisk: Syv volontører har været afsted gennem årene. Gennem vores medlemskab af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har vi gennem årene fået økonomisk støtte til at gennemføre tre organisationsudviklingsprojekter og to ungdomslederudvekslinger, hvor otte ungdomsledere har været/er involveret.
Disse projekter har været medvirkende til, at Musalaha har kunne gennemføre og udvide sine forsoningsaktiviteter, ledertræning og kapacitetsopbygning. Disse aktiviteter har været medvirkende til, at børn og unge i Israel og PA har haft mulighed for at mødes og lære hinanden at kende, som de personer, de er, og ikke som "fjenden på den anden side".

Du kan læse mere her.