I december fejrer jøderne Chanukka i otte dage. Det er en fest, der godt kan minde lidt om vores jul - selvom de to fester ikke umiddelbart har fælles oprindelse. Festen kaldes "Lysets fest" og blandt de traditioner, der er blevet knyttet til denne fest, hører f.eks. gaver til børn, særlige lege, sange og bagværk til højtiden samt gås til middag. Det lugter da lidt af gran - ikk'?! Men der er ikke noget juletræ i stuen - og de lys, der tændes, er lysene på chanukkia'en, en særlig ni-armet lysestage.

Chanukka er ikke en bibelsk fest. De begivenheder, som festen henviser til, fandt sted i tiden mellem det Gamle og det Ny Testamente. Man kan læse om det i Makkabæerbøgerne. Den syriske konge, Antiokus Epifanes, drog i 168 f.Kr. op til Jerusalem og vanhelligede alteret ved at ofre hedenske ofre på det. Denne misgerning (blandt andre) førte til Makkabæeropstanden. Mod alle odds indtog Makkabæerne tre år senere Jerusalem og d. 25. Kislev, kunne man fejre chanukka - "genindvielsen" af alteret.

Centralt i den jødiske fejring idag står den daglige tænding af et lys i chanukka-stagen - indtil alle lys er tændt. Denne tradition går tilbage til en legende om, at man ved genindvielsen i 165 f. Kr. kun fandt helliget olie nok til at holde den syvarmede lysestage tændt én dag. Men Gud lod et under ske, så lampen brændte i otte dage - indtil levitterne kunne nå at producere ny olie. Derfor har chanukka-stagen otte lamper - plus en ekstra ophøjet lampe, som bruges til at tænde de andre med og derfor kaldes: HaShamash, "Tjeneren".

Denne legende er først opstået omkring slutningen af det andet århundrede efter Kristus. Makkabæerbøgerne ser de otte dages fejring som en analogi til dedikationen af templet på Salomos tid - men mere vigtig er måske det forhold, at den første chanukka samtidig blev en slags forsinket fejring af den løvhyttefest, de ikke havde haft mulighed for at holde kort tid forinden (den fejredes over otte dage). Derfor kaldte de også festen for: "Løvhyttefesten i Kislev". Løvhyttefesten havde netop lysceremonier - som så blev overført til chanukka - og efterhånden blev til en selvstændig og bærende del af festen.

Messianske jøder idag fejrer gerne chanukka, men med et ekstra perspektiv: at Jesus er verdens lys (som Jesus selv formulerede det under en løvhyttefest). Han er den ophøjede Shamash, "Herrens Tjener", der kom for at give sit liv som løsesum for mange. Ved ham blev der tændt lys for dem, der sidder i mørkets og dødens skygge. Og så begynder det pludselig igen at lugte lidt - måske ikke af gran - men af krybbe, halm og strå...  Mange messianske jøder lader derfor chanukka udgøre deres fejring af inkarnationen.

I Joh 10:22ff hører vi om Jesu deltagelse i en chanukka-fest i templet. I en samtale med jøderne der, identificerer han sig selv med Faderen. Han er - med andre ord - det ny tempel, i hvem Gud har taget bolig iblandt dem. I ham kom lyset til verden. Glædelig ju... chanukka!