
Fup eller fakta? - bagom Da Vinci MysterietFørst var den en bestseller i New York Times... så blev den forlag til en kæmpe filmproduktion med Tom Hanks i hovedrollen. Ikke alle har læst den (endnu), men stort set alle har en mening om den. Det gælder naturligvis Da Vinci Mysteriet af Dan Brown. Her følger en kritisk vinkel på bogen, som er skrevet af Naomi Rothstein fra Jews for Jesus. Bagom bogen En hvid løgn? Som jødiske mennesker kender vi desværre kun alt for godt til magten ved sammensværgelsesteorier. Det gælder fx den påstand, at der findes en "jødisk konspiration" til at kontrollere medierne og den globale økonomi. Teorier om sammensværgelser kan let skabe syndebukke! Samtidig er det teorier som disse, der giver mening for os, fordi de fodrer både vores tvivl og vores søgen efter mening.
Bibelen fortæller os, at der faktisk er en konspiration (en hemmelig sammensværgelse). En guddommelig sammensværgelse, der har udfoldet sig siden Jesus gik på jorden, endda før vi begyndte vor tidsregning og vi begyndte at nedskrive historien. Bagmanden er Gud. Og hans motiv? Kærlighed. I vores skeptiske tid kan det være svært at tro, men Jesu kors - som han udholdt for os - har bevist Guds store kærlighed til os. Dan Brown siger, at kirken skjulte Jesu menneskelighed. Men i Bibelen beskrives den side op og side ned. Evangelierne fremstiller hans liv som dreng, som søn af en tømrer; så viser de ham som træt, sulten og som en, der bliver fristet. Og de fortæller om hans lidelse på et kors, hvor han dør som et offer for alle menneskers synd. Hvis Jesus kun var et menneske, og ikke guddommelig, kunne han ikke have udført alle de mirakler, han gjorde. Han kunne ikke have helbredt alle de mennesker, han helbredte, eller forudsagt sin egen død og stå op fra de døde. Disse fakta blev iagttaget og husket selv af mennesker, som var imod Jesus. Og tusind af år senere er der stadig millioner af mennesker, der tror på, at Jesus er den, han sagde han var: "Jeg er vejen, sandheden og livet" (Joh 14,6) Måske skulle vi frem for at sige, at alt hvad vi har lært om Jesus er løgn, spørge: Hvad nu, hvis det han sagde om sig selv, er sandt? Det bedste sted at søge svar på det spørgsmål er ikke Da Vinci Mysteriet men i den bestseller, som har tålt tidens tand. Artiklens originale titel er: New Films: Exploring the World of The Da Vinci Code Hele artiklen kan læses på www.jewsforjesus.org/blog/20060420 |
|