Kristeligt Dagblad skriver om Lise og Jakob Wilms Nielsen - Israelsmissionens udsendte præstepar til Den danske Kirke Læs mere her

Af den tidligere danske præst i Jerusalem, Hans-Ole Bækgaard [Olsen]

H.C. Andersen har engang sagt: ”At rejse er at leve”. I over fire år som præst i Israel har jeg mange gange oplevet, at unge danskere har gjort sig denne erfaring. Ja, ikke kun erfaret rejseaspektet som en berigende og anderledes del af livet, men også selv kommet på rejse i livet.

Ophold – med flere aspekter

For mange unge har det halve års volontør-ophold været præget af især tre aspekter:

     Et nyt møde. Det kan være givende at komme ud af vante rytmer og omgivelser. Sam­tidig kan det berige og udfordre at møde nye mennesker, nyt arbejde, ny mentalitet, ny kultur, nye sprog og andre religioner. På én gang er der meget at forholde sig til, undersøge og finde vej i. Det kan være besværligt, men er også med til at modne. Gennem kirken forsøger vi at pege på disse muligheder og hjælpe.

     Rejseoplevelser. Israel og nabolande giver anledning til at opleve en anderledes natur end den danske: Fra bjerge til dale, fra frodigt landskabet til ørken, fra ferskvand til saltvand osv. Der er mulighed for de historiske og kulturelle rejser til badeferie og fysiske udfoldelser. Det er oplagt at af­prøve noget af dette på egen hånd; kirken arrangerer også en række spændende ture.

     ”Bibelskole”. Ikke i stedet for et bibelskoleophold, men et ønske om, at opholdet må give et (for­nyet) kendskab til Bibelen og skabe bibelglæde. Her har kirken også en række tilbud, som det er muligt at benytte sig af:

Gudstjenesten som nerve

Helt centralt står gudstjenesten. Her kan vi være sammen om Ordet og sakramenterne. Danskere (og andre nationaliteter) kan mødes og træde frem for Gud. Nok følger vi nogenlunde den kendte liturgi, som i sin opbygning leder tilbage til kristendommens jø­dis­ke rødder og opbygger os ud fra kirkens historie og tra­di­ti­on, men en række ting er også anderledes. Alt sammen for at folk bliver glade for vor evangelisk-lutherske arv, og oplever det som vedkom­men­de.

     Bibelundervisning bliver prioriteret med ’menighedsskole’, hvor et bibelsk skrift bliver gen­nem­gå­et, eller vi arbejder med et bibelsk tema; det sker også ved ’lørdagsundervisning’, hvor vi har længere tid. Hver onsdag aften er der menighedsmøde, hvor vi kan have besøg fra en missionsorganisation, fra det politiske felt eller andet danskpræget humanitært arbejde i Mellemøsten, forskellig un­der­vis­­nings­em­ner m.m. (se f.eks. ung.israel.dk/kalender/).

     Flere gange om måneden arrangerer kirken guidede ture. Det kan være til natursteder, men ofte til bibelske, historiske og arkæologiske steder, hvor der vil blive undervist.

     Alt dette skulle gerne give kendskab til steder og forhold i området og en større forståelse af bibelsk sammenhæng og indhold – samt hjælpe i det åndelige liv.

Tid til fordybelse og refleksion

Opholdet kan også være en anledning til at få tænkt over ens menneskelige og åndelige liv. Pludselig får man givet et ’frikvarter’. Måske kommer man lige fra skoleverden og står nu over for et helt nyt kapitel i ens liv. Måske er der flere ting, man bliver opmærksom på ved at være væk fra rutinemønstret.

     Præstelejlighedens bibliotek giver mulighed for inspiration og vejledning til mange emner – eller blot til afslappende læsning. Samtaler med andre danskere eller anden national baggrund kan give stof til refleksion og udvide ens horisont. Og flere har også erfaret, at den ’lokale præst’ gerne tager en snak med volontøren omkring teologiske, bibelske eller åndelige spørgs­mål – eller en god samfundsmæssig eller politisk debat.

     Som del af ”Meet the People”-programmet tilbydes hver volontør et mentorforløb på 3-4 timer under opholdet. Her er det muligt at få sparring til mange af de tanker, spørgsmål, bekym­rin­ger o.a., som det kan være godt at få vendt i et fortroligt forum.

     Flere gange har jeg oplevet, at dette halve år har betydet utroligt meget både menneskeligt og åndeligt for en volontør.

Videre på rejse …

Hjemrejsedagen kommer på et tidspunkt for enhver volontør. Et punktum sættes. Og det kan være underligt at tage afsked.

     For min del har det været et privilegium at have fået lov til at være med på en del af den en­kel­tes livsvandring.

     Men nu er tiden kommet til at rejse videre … i livet. Forhåbentlig modnet og rustet til at møde den nye fremtid, som venter lige om hjørnet.