En gang hvert halve år arrangerer Den Danske Kirke i Jerusalem en forlænget weekend til Galilæa for volontører. I år bød denne tur på både kulturelle, farlige, spændende, afslappende, vilde, indtryksrige og sjove oplevelser.

Fortid og nutid i samme by
Den sidste torsdag i april kørte fem Meet the People-volontører, to Musalaha-volontører, Martin, Mette og Olsen ned fra Jerusalem og mod nord. Vi gjorde stop i Nazaret Village, som er en landsby bygget over gamle ruiner. Byen er rekonstrueret, så den giver et indtryk af, hvordan den så ud, da Jesus voksede op her for to tusinde år siden.
Flere erhverv blev præsenteret for os. Blandt andet så vi det redskab, de brugte til at presse oliven med, og hvordan de pressede druer. Vi fik også en vaskeægte hyrde at se, en tømmer og to piger, der spandt garn og vævede.
Efter en tur tilbage i tiden kom vi frem til nutiden i Bebudelseskirken, som er bygget over stedet, hvor Maria modtog budskabet om, at hun skulle føde verdens Frelser. Mange landes bud på fremstillinger af Maria er udstillet her - enkelte er utroligt smukke, nogle gav eftertanke, og mange andre var dér.
Vi spiste frokost i Nazarets shuk (marked), inden vi trillede længere mod nord til Rosh Pinna, hvor vi boede i løbet af turen.

Hulen i vildnisset
På trods af, at alle volontørerne havde taget fri fra arbejde og daglige gøremål, var der ikke noget med at ligge længe under dynen og snue. Allerede kl. 8 fredag morgen sad hele banden i bilerne med smurte madpakker klar til en dag med nye og spændende indtryk.
Efter besøg på Saligprisningernes Bjerg, ved Tabgha og i Peters Primacy bød formiddagen på en udfordring: En tur i ødemarken hører sig efterhånden til vores guidede ture. Denne var selvfølgelig uden undtagelse, hvorfor vi i vildnisset ledte efter en hule, hvor Jesus skulle have undervist sine disciple - og hvor han ofte trak sig tilbage til for at være stille og være i bøn til sin himmelske Far. Igennem vildmark og krat gik vi i stegende hede. Med lidt hjælp fra nogle svenske opdagelsesrejsende, fandt vi, hvad vi søgte.
Efter besøg i Jesu hjemby, Kapernaum og frokost i det fri tog vi videre til Gamla Naturpark. I naturparken gik vi ud i den frie natur og så både ørne samt med sine 51 meter Israels højeste vandfald.
Aftenen sluttede med sabbatmåltid og underholdende indslag fra Tina og Ane.

"Vanddagen"
Lørdag kunne vi sove en hel time længere. Først kl. 9 sad vi spændte og med sommerfugle i maven på vej til fire timers fuld fart over feltet. På programmet stod "river rafting på Jordan floden".
Med hjelm og redningsvest kastede vi os alle en efter en i flodens endnu ikke varme vand for at flyde 20 meter, inden vi blev halet om bord på to kæmpe gule gummibåde. Efter instrukser og indlæring af kommandoer bevægede vi os ned af den brusende og larmende flod.
Af en råbende guide bag i båden blev vi ledt med den sprudlende og stærke strøm, der gav kriller i maven. Forhindringer som sten, grene, strøm og ikke mindst fald satte fart og vildskab over båden, efterhånden som vi passerede dem. Helt ufarligt var det ikke; to røg i vandet og én fik en båd i hovedet. Dog fik ALLE grinet, Ane fik skreget, og ALLE blev sjaskvåde.
En lidt mere stille og rolig sejltur fulgte bagefter. I nutidens turist Jesus-båd på Genesaret Sø slappede vi af i godt tre kvarter, før vi så en udstilling om den gamle såkaldte "Jesus-båd", der er dateret helt tilbage til 100 e.Kr. Det var interessant at se, hvordan arkæologer og andet fagfolk har bjærget denne skrøbelige båd op fra slam og mudder. Og tilmed var den udstillet lige for øjnene af os. Man antager, at det er en lignende båd, at Jesus og disciplene kan have sejlet i.
Tilbage i Rosh Pinna dansede vi israelsk folkedans på terrassen. Store smil bredte sig på alle ansigter, og pulsen kom op, som dansen gik. Vi sluttede aftenen af med lovsang, inden vi efter en dag med masser af "action" gik godt trætte i seng.

Helt til døren
På turens sidste dag startede vi ud i Akko. Byen er specielt kendt fra korsfaretiden. Den gamle bydel er velbevaret og meget hyggelig. Vi så den gamle korsfarerborg, fængslet, som blev brugt under det engelske mandat og moskeen.
På turen hjem langs vestkysten stoppede vi ved stranden i Haifa, som alle havde glædet sig til. Alligevel turde kun Thomas hoppe i vandet. Han hævdede, at det ikke var koldt, når man bare lige kom under. Vi andre nøjedes med andre aktiviteter i vandkanten.
Tilbage i Jerusalem blev alle kørt helt til døren. På Kashani Street væltede vi ind ad døren og på hovedet i seng. Det var ikke helt uden grund, at trætheden meldte sig hurtigt. Galilæaturen gav os fire fantastiske dage med mange indtryk og gode oplevelser i et fantastisk selskab.
Helt sikkert en tur, som fremtidige volontører skal glæde sig til.

Af Meet The People-volontør Jannie Poulsen
11.06.2007