Hej alle i Dk
Sidst jeg skrev til jer var lige efter påsken her i Jerusalem, men så let slipper I altså ikke. Vi er lige trådt ind i den jødiske påskeuge og den kristne ortodokse påske. Her i morgen er det palmesøndag for de ortodokse og så følger ellers hele påskeugens drama. Jødernes påske (Pæsach) er allerede i fuld gang. Det startede så småt i torsdags, hvor der i butikkerne blev blændet af for mange af varerne. Det er jo fordi at man i påsken fjerner alle fødevarer, der er gæret på den ene eller anden måde. Dvs. at man f.eks.
ikke kan købe brød og pasta. Man kan dog få usyret brød i stakkevis. Der bliver solgt de helt store økonomipakker her i Pæsach. For en vesterlænding kan det godt virke lidt skørt med alle de ting, der ændres her under Pæsach.
Men hvis vi skal prøve at se lidt ind bag ved, så kan den jødiske påske minde os om at som gæren gennemsyrer en hel dej, når man bager brød, så gennemsyrer synden også hele mennesket. Her i Pæsach bliver vi mindet om at rense synden ud og hvis vi skal se det i en kristen sammenhæng, kan den jødiske højtid minde os om at komme til Jesus, som er den eneste læge, der faktisk kan rense os fuldstændig fra synd.
Olsen og jeg er inviteret til et jødisk påskemåltid i aften, så det bliver spændende at opleve. Ellers får vi nok ikke oplevet så meget af den kristne ortodokse påske, da vi på torsdag tager på en fire-dages tur til Galilæa.
Men mht. påsken så har vi har jo været der! Been there, done that! ;) Siden sidst, har der allerede været mange spændende oplevelser. I slutningen af marts tog vi volontørerne med til Eilat og til Negevørkenen. En hyggeligt weekendtur, hvor vi den ene dag brugte nogle timer i noget der kaldes
Timnapark: Et gammelt kobbermineområde, der går helt tilbage til 1000-1500 før kristus. Her var der også mange spændende klippeformationer og generelt var det et meget flot ørkenområde. Bagefter tog vi til Eilat og blev der til næste dag. Det var en god eftermiddag og aften i Eilat, som bød på badning i det Røde hav og hygge på strandpromenaden om aftenen. Der var endda to volontører som satte sig for at udfordre skæbnen ved frivilligt at sætte sig op i en slags katapult og blive skudt af. Det er en slags forlystelse som frygtløse turister kan fornøje sig med.
Næste dag vendte vi næsen mod nord igen for at opleve et kæmpekrater i ørkenen. Her gik vi rundt i nogle timer i et meget varieret ørkenlandskab.
Flot at opleve faktisk.
Udmattede vendt vi hjem til Jerusalem, rige på oplevelser, på vabler og på ømme lemmer.
Apropos trætte muskler og udmattede volontører, så var vi for en uge siden på Dødehavstur. Her blev kondi og fysik sat yderligere på prøve. Vi besøgte Qumran, Masada og badede i Dødehavet. Det var dog ikke så meget badeturen der udfordrede, men mere det at vi klatrede rundt i klipperne ved Qumran og besteg Masada ad Slangestien. Sjældent har jeg set folk, så røde i hovederne, som nogle af volontørerne var det, efter vores tur til Masada.
Mellem os sagt, så var jeg en smule bekymret for deres fysiske tilstand, men efter lidt hvil og en masse vand, kunne de lidt igen. Det var jo heldigt, må man sige. Det ville heller ikke se så godt ud på mine papirer, hvis jeg mistede et par volontører på Masada. ;) Desto større var glæden da vi holdt ved Ein Gedi, for at bade. Det er en hel stor oplevelse at flyde rundt i det salte vand og så blev diverse skrammer og rifter, renset godt igennem. Man følte sig helt som en nyfødt igen..
Endnu en gang kunne vi sætte kursen mod Jerusalem og endnu en gang trætte og mætte af indtryk. Det var en rigtig god dag synes jeg.
I går fejrede vi gudstjeneste på Store Bededag. En gudstjenste med en lidt anderledes opbygning end sædvanen. Bagefter inviterede vi til varme hveder i præstelejligheden,der var nu ikke så mange der kom, men hvederne var gode..
:)
Nå, men jeg kunne sikkert skrive længe endnu, men jeg skal også videre og det skal I sikkert også. Kan I have det så godt og Gud velsigne jer. Vi skrives ved i maj. :)
Andreas Lind Pedersen
