Forsoning under ørkensolen......
40 teenagere, 11 ledere, 8 kameler, en ørken, et par bjerge, mere end 180 liter vand, 3 1/2 dag... Det var hovedingredienserne på Musalahas ørkentur for teenagere, som fandt sted i påsken. Vi var så priviligerede, at det er en af vores arbejdsopgaver at deltage i denne tur, så her er en lille smagsprøve på vores oplevelser.
Onsdag morgen blev bussen lastet med glade teenagere og forsyninger til knapt 4 dages ørkentur. Det blev en laaang bustur pga trafik, og oveni skulle vi vente på en bus, som kom med resten af både ledere og teens nordfra(fra Haifa og Nazaret). Endelig, efter ca. 7 timers bustur ankom vi til Yotvata Hai-Bar Nature Reserve, et reservat/zoo med dyr fra Bibelen, blandt andre strudse, æsler, ulve, leoparder og skorpioner.
Efter en 'safari' skulle lejren sættes op, vi skulle kun sove der en enkelt nat, så drengene rullede deres soveposer ud i den ene side af lejren, og så var det klaret. Pigerne brugte lidt længere tid, da de jo samtidig skulle sørge for at hår og tøj sad ordentligt. Efter ca 20 min. havde de fået arrangeret det hele, og det endda med sovepladserne i en solformation, så alle kunne ligge og snakke sammen.
Imens begyndte nogle at gøre aftensmaden klar, på menuen stod manaish(arabisk brød med ost eller krydderier)
Mens maden blev stillet frem arbejdede vi hårdt! Vi skulle lege Kluddermor, resultatet var israelske og palæstinensiske teenagere i et stort rod af arme, ben og kroppe i forvredne stillinger, og jer der mener, at det er en simpel leg kan godt tro om igen! 3 forsøg, og så lykkedes der alligevel ikke helt, men vi havde det sjovt og det var hovedsagen...
Endelig var maden klar og der blev spist med stort velbehag, nogle af de israelske teenagere havde baggrund i jødiske familier, de kunne derfor ikke nyde den samme mad, de måtte spise Matzoth(usyret brød) med nutella og smøreost...
Efter aftensmaden blev det tid til aftenmøde med trilingual lovsang og en tale om Josef. Der er interessant, gennem hele lejren og til hverdag i vores arbejde, at høre hvordan der konstant er fokus på forsoning, hver eneste bibeltekst bliver læst med forsoningsbriller på.
Da den sidste lovsang, 'Hellig, hellig, hellig'(igen på 3 sprog) fortonede sig var det sengetid. Vi var på forhånd blevet advaret om ørkenens kolde nætter, så der var på med skiundertøjet og godt ned i soveposerne.
Skærtordag morgen vågnede vi (nogle med flotte tegninger i ansigtet, det er vel en teenagelejr), da solen stod op... Hurtig morgenmad og pakning af bussen og en køretur hen til en bjergkæde, hvor vi skulle vandre hele dagen.
Vandringen begyndte i højt humør, men efterhånden som vi nåede frem til sværere passager, blev det nødvendigt for os ledere at træde i karakter og blive ved med at opmuntre teenagerne til at fortsætte. Det var en prøvelse både på tålmodighed og pædagogiske evner, og både gulerod og pisk var i brug. Det var fedt at opleve hvordan teenagerne også hjalp hinanden, der blev delt vandflasker, slik og der var altid en med en hjælpende hånd til de særligt udfordrende passager.
Efter lidt over 5 timers trekking gennem et storslået bjerglandskab i bagende sol nåede vi frem. Det vil sige frem var til en plads i skyggen hvor vi skulle have den næste bibeltime, nu om Josef i Egypten.
Derefter gik turen til kibbutzen Yotvata, som er kendt for at lave chokolademælk, der fik vi aftensmad, aldrig har pomfritter smagt så godt! Og så is og chokolademælk til dessert... Mmmm!
40 minutters bustur på små snørklede bjergveje var ikke lige det bedste ovenpå den middag, men vi skulle jo frem til lejren, hvor vi skulle sove til næste dag. Det var i en lille kibbutz på toppen af et bjerg, vi skulle sove lige ved siden af indhegningen med kameler og toilettet var for drengene bag en halmballe og for pigerne bag en bunke kamelmøg. Men specielt drengene tog det i højt humør. De holdt en lille dansefest midt mellem soveposer og andet pikpak, Barbie Girl var den mest populære sang den aften! Alle var med, alder, baggrund og nationalitet spillede ingen rolle, så længe man bare ikke var pige!
Næste morgen blev vi vækket af en hanes lystige galen. Igen var det tid til at pakke alle tingene...
Efter morgenmad og andagt skulle kamelerne læsses og så afsted. Endnu en dag med masser af skridt til skridttælleren, afbrudt af vandpauser og en enkelt tur på kamelryg. På trods af formiddagens strabadser havde de fleste drenge overskud til en hurtig fodboldkamp i middagspausen, det var ikke så organiseret, men igen var det styrkelse af fællesskabet, der var i højsædet.
Hen på eftermiddagen nåede vi frem til nattens lejrplads, det var også vores første møde med sandørken. Vi skulle sove på en stor sandklit, der var simpelthen sand overalt! I håret, ørerne, soveposen, sokkerne, maden, kameraet...
Næste morgen skulle vi ikke gå ret langt, men alligevel tog det ca. 3 timer, specielt nogle af pigerne var trætte og helt klar til at komme hjem. Turen gik mod Jerusalem, bad og civilisation... På vejen stoppede vi på McDonalds og der slog teenagerne sig ned ved bordene, blandet israelere og palæstinensere mellem hinanden, mens de ventede på deres mad kom 2 grænsevagter ind, bestilte deres mad og satte sig ned midt blandt alle teenagerne. Det var lidt surrealistisk, at 2 repræsentanter for det stik modsatte af forsoning skulle spise sammen med 40 teenagere på forsoningstur.
At være med på ørkenturen har været givende og lærerigt, både på det personlige og på det 'faglige/intellektuelle' plan. At se og høre hvordan disse teenagere lever med konflikten, og at få et indblik i nogle af de barrierer og mekanismer, som gør forsoningsarbejdet så vanskeligt og udfordrende, at se relationer udvikle sig, uden dem er der kun historien fra min side og din side og de kan ikke forenes, men med personlige relationer kan man som minimum respektere hinandens historier og måske med tiden lære at se tingene fra den anden side.
Nu er der kun tilbage at håbe og tro på og bede for, at de små frø, som blev sået i Påsken 2010 kan overleve i ørkenen.
