”Næste år i Jerusalem” lyder den traditionelle jødiske hilsen. I år blev denne hilsen lidt mere konkret for mit vedkommende, da jeg skulle jeg fejre påsken 2008 i Jerusalem. En uge fyldt med masser af aktiviteter og masser af mennesker. Mange danskere havde også fundet vej hertil og vi, i den Danske Kirke, fik lov til at møde flere af dem. Det var dejligt.

I Jesu fodspor
Vi lagde stærkt ud med at fejre gudstjeneste Palmelørdag. Vi er altid lidt foran her i Jerusalem, da vi som regel holder vores gudstjenester om lørdagen i stedet for om søndagen.

Gudstjenesten var en god start på påsken. Dagen efter, Palmesøndag, deltog vi en procession fra Oliebjerget og ned over Kedrondalen for at slutte ved Bethesda dam, indenfor i den Gamle By. Det var en meget festlig oplevelse med masser af mennesker. Der er tradition for, at mange kristne i alle aldre og afskygninger deltager i denne vandring, som faktisk starter i Bethania på den østlige side af Oliebjerget og tager så turen over og ned på den anden side. Vi danskere havde også fået støvet palmegrenene af og fattet vores dannebrogsflag for at vandre med i optoget. Vi var vel ca. 35 stykker, der syngende gik med i processionen.

Det næste arrangement var den Danske Kirkes påskemåltid, tirsdag aften. Der er tradition for, at volontørerne og andre interesserede danskere samles i præstelejligheden. Vi forsøger at holde et jødisk påskemåltid med et klart fokus på Jesus som Messias. En god aften synes jeg. Skærtorsdag, stod programmet på en guidet tur fra Zionbjerget til Kedrondalen og Getsemane have.

På Zionbjerget mener man, at Jesus og hans disciple holdt deres påskemåltid. Efter at have delt brødet og vinen og sunget lovsangen gik Jesus og disciplene ned mod Getsemane, og vi gik noget af den samme tur. Det var specielt at tænke på, at vi gik noget af den samme rute, som de havde gjort den aften. Alting bliver så meget mere konkret hernede. Det er fantastisk.

Senere på eftermiddagen deltog vi en international luthersk gudstjeneste i Redeemer Church, som sluttede med, at man gik i samlet trop til Maria Magdalene kirken ved Getsemane På det tidspunkt var solen gået ned, og det var en virkelig specielt oplevelse at vandre over Kedrondalen med en næsten fuld måne foran os.

Påskeugen i den Danske Kirke stiger i intensitet, som ugen skrider frem, for at kulminere Påskedag. Men rolig … inden vi tager fat på Påskedag her i Jerusalem, så må I lige høre om vores Langfredag også. I må væbne jer med tålmodighed lidt endnu.

Virkelighedstro?
Vi havde planlagt Via Dolorosa-vandring tidligt fredag morgen fra kl. 8. Der var vel omkring en 60 stykker, der deltog. Vandringen fulgte de mange stationer ad den rute, som Jesus efter katolsk tradition skulle være gået, hen mod Golgata. Reelt kan det ikke rigtig være den præcise rute, da f.eks. gadeplanet har hævet sig mange meter siden dengang, og om det lige præcis er den rute, som Jesus gik, er nok tvivlsomt, men det er en god måde at følge Jesus på i hans sidste timer og inden hans korsfæstelse.

Var der nogen, der sagde kaotisk? Så har de fuldstændig ret. Der var, sjovt nok, mange andre, som havde fået samme idé, men faktisk havde man forsøgt at koordinere vandringerne for de forskellige grupper, så man ikke alle sammen kom til at gå oveni hinanden. Men som jeg hørte én sige engang: Så er det måske meget virkelighedstro, for gad vide om det ikke også var virkelig kaotisk dengang, Jesus gik turen. I hvert fald kom vi igennem og sluttede i vores lille kirke med en gudstjeneste.

Den store finale
Påskedag nærmede sig med hastige skridt. En virkelig travl dag, hvor vi lagde morgenfrisk ud med at se solopgangen kl. 5.30 fra Oliebjerget. Gaaab!! Det var tidligt, men da solen langsomt steg op over disen, bag bjergene, var det det hele værd. Vi sang nogle gode påskesalmer, og Olsen holdt en morgenandagt. Vi var nogle stykker, der tog hjem og sov et par timer inden næste punkt på dagsordnen.

Kl.11 var der skandinavisk gudstjeneste i Gravhaven. Olsen ledte gudstjenesten, Knut Helge fra Caspari-centeret prædikede, og jeg spillede klaver. Det var ikke uden en vis portion nerver, jeg spillede. Der var 559 mennesker fra hele Norden, som havde fundet vej til Gravhaven. Det var en meget speciel oplevelse. Som nogle af dem, der stod for musikken, var volontørerne og jeg, så privilegeret at vi fik lov til at sidde tæt ved den tomme grav. Det var stort. Og som der står inde i graven: Jesus er ikke her, han er opstået! Nej, han var ikke i graven, men han var til stede alligevel, med sin ånd.

Som afslutning på hele påskeugen fejrede vi gudstjeneste i vores egen kirke senere på eftermiddagen. Det var godt at få sluttet af på en god måde. Der var dog ikke så mange, men skal jeg være helt ærlig, så var det noget af det bedste for mig, den påske: Jesus er opstanden, og på samme måde skal vi engang opstå med ham og se alle vore kære og være sammen med dem, hos Jesus.

Jesus er opstået
Ja så sluttede påsken 2008 på samme måde, som den begyndte, med gudstjeneste. Men påsken er vel ikke slut, for påskens budskab skal udfoldes resten af året. Jesus er opstået! Det er en virkelighed for os også – her efter påske, og må det også være det i dagene fremover.
Glædelig påske til jer alle!

Af kirkevolontør Andreas Lind Pedersen, Jerusalem