Vi bringer en efterlysning:
Verdens Skaber og Opretholder er forsvundet. Han forsvandt engang for omkring 2000 år siden og er ikke set siden. Han var iført en groft vævet kjortel og sandaler. Han har skulderlangt hår og fuldskæg.Mange beskriver ham som en tillidsvækkende person med mange venner, men lige så mange har karakteriseret ham som en uromager og en despot. Han blev sidst set sammen med nogle af hans venner, men forsvandt pludseligt under ekstremt mystiske omstændigheder.
Hvis nogen har oplysninger i sagen, bedes de henvende sig til nærmeste kirke eller på telefon 777.
Ja, hvor er Gud egentlig henne? Det spørgsmål er der garanteret mange, der har stillet sig selv og til andre. Når vi tænker efter, ja så er der vel noget om det? Hvor er Gud henne, når depressionen melder sig. Hvor er han henne når angsten griber fat i én, eller når man mister. Hvorfor griber han ikke ind? Hvorfor mander han sig ikke op og kommer til undsætning. I stedet er han ofte tavs - tavs som graven!
Hvor er han?
Der var engang en mand, der spurgte om det samme. Han havde mistet sine børn i et fuldstændigt hændeligt uheld. En storm havde uden varsel væltet det hus, hvor børnene opholdt sig. Alle omkom, og forældrene sad tilbage i meningsløshed og frustration. Ikke mindst imod Gud, som åbenbart havde tilladt, at dette skete. Hvor var han lige henne i det alt sammen? Han forholdt sig tavs! Sagde ikke noget, men lod bare Job, som manden hed, sidde med sin vrede og håbløshed.
Er det en måde at behandle sin skabning på? Jeg har altid fået at vide, at Gud er en kærlig Gud, og hvor mange forkyndere har ikke forsøgt at fortælle folk, hvor værdifulde de er i Guds øjne. Jeg ved ikke med dig, men jeg kan ikke se den kærlige Far i denne beretning om Job. Kan du? Og helt ærligt, jeg kan heller ikke se ham i mit eget liv, når tingene vælter ned over mig, og livet viser sig fra sin allerværste side.
På jagt efter Gud
Ok, godt ord igen! Beretningen om Job slutter ikke her. Der er mere, som følger efter. Lad os se, hvad der sker.
Job har mistet alt: Børn, ejendom, status og sit gode helbred, og nu sidder han uden for byen på askedyngen og skraber sig med potteskår. Ynkeligt og tragisk! Dog er der et lille lyspunkt; tre af hans venner har hørt om hans ulykke og sidder nu sammen med ham, ganske vist uden at sige noget, men de sidder dér sammen med ham i syv dage.
På et tidspunkt begynder en af vennerne at tale, en anden overtager og endnu én taler. Mange ord bliver udvekslet mellem Job og hans venner for at forsøge at gribe det, der er sket og måske finde en forklaring. Men ak, jo mere snak, jo mindre ser det ud til, at de kommer et svar nærmere. Frustrationerne er store og truer med at bryde ud i åbenlys vrede og aggression, som når lynet pludselig flænger himlen med et overdøvende brag.
Lige her, lige før det hele krakelerer, kommer en uventet gæst forbi. Han kommer i den storm, som efterhånden har farvet himlen sort over deres hoveder. Tro det eller ej, men det er faktisk den forsvundne Gud, som melder sig på banen. Nu begynder han at tale ... efter så lang tids tavshed og tilbageholdenhed.
Fundet!
Man kunne forvente, at Gud nu ville forklare sig og begrunde, hvorfor han havde handlet, som han gjorde. Men det er ikke lige just det, Gud går i gang med. Han gør det klart, hvem der er Gud, og hvem der er menneske. Og det er altså ikke Job, der er Gud! Job har jo ikke været med til at skabe denne verden. Han har heller ikke al indsigt og visdom, men det har Gud. På forunderlig vis giver det Job fred i sindet.
Jeg tror, at Job simpelthen får øjnene op for, hvem Gud egentlig er. Gud er ikke en tyran eller en despot. Han leger ikke med menneskers liv for sin egen fornøjelses skyld. Han er den, der har magten også over lidelserne og det onde. Selv om Job følte sig forladt af Gud, så var Gud også nær dér og havde fuld kontrol over situationen. Job opdagede, at Gud er til at stole på!
Paradoksalt nok, men sandt!
Af kirkevolontør Andreas Lind Pedersen, Jerusalem
14.01.2008
