Hej alle jer danskere

Så er vi kommet til mit sidste nyhedsbrev herfra Jerusalem. Det er nu alligevel mærkeligt. Nu har min hverdag været her i Israel de sidste 11 mdr og snart bliver den en helt anden i DK. Sjovt at tænke på og lidt svært at forstå.

Men I skal ikke snydes for lige at høre lidt herfra, en sidste gang. Det sidste stykke tid har stået i afslutningens tegn. Måske fordi Olsen, allerede rejste i begyndelsen af juni og derfor var der nogle ting der skulle ordnes inden hans afrejse. Bl.a. en meget vigtig afslutningsmiddag, hvor jeg blev inviteret på fin middag på en af byens hoteller. Hmm, dejlig mad og en god afslutning på Olsens og mit samarbejde. Ellers har tiden meget gået på at få styr på dokumenter og få det hele opdateret til den nye volontør ankommer i begyndelsen af august.Vi har dog ikke skåret ned på guidet ture og vores åbent hus arrangementer. Faktisk tog vi til et kampvognsmuseum i sidste måned. Det ligger her lidt uden for Jerusalem og vi havde lokket vores pige-volontører med. Måske lidt et drengerøvs-museum med masser af krigsmateriel. Bl.a. så vi forskellige kampvogne, der var erobret i forskellige israelske krige. Det var både jordanske og egyptiske kampvogne. Det der kunne undre een lidt var at nogle af disse kampvogne var af amerikansk fabrikat.. Man tænker ikke umiddelbart at amerikanerne har støttet disse lande, men måske alligevel. Der var også en masse rusiske kampvogne og sågar nogle fra anden verdenskrig. Efter vores tur til museet, skulle vi lige falde ned på jorden igen så vi tog på besøg i et kloster. Det var faktisk planlagt i forvejen, at vi skulle se de to ting på samme tur, men alligevel en sjov sammenstilling: Kampvogne og et klosters stilhed. Der blev vi vist rundt af Broder Elia, som selv oprindelig kom fra USA, men indvandrede for mange år siden. Det lidt specielle ved dette kloster var at man kunne være en del af det, selvom man var gift. Klosteret bliver brugt til retræte og man kan bo der hvis man vil. De er kendt for deres cirtonlemonade. Den er også god..Ellers har vi haft besøg af forskellige folk til vores Åbent hus møder. Bl.a. kom Irit, en messiansk jøde, som fortalte om hendes liv og spillede nogle sange for os. Hun er i færd med at udgive sin anden cd og har faktisk også været i DK nogle gange og spille til forskellige arrangementer. Det var en god aften.Ellers havde vi fornyelig besøg af en dame fra Dansk Røde Kors. Hun fortalt om arbejdet hernede og hvordan hele organisationen var bygget op. Egentlig meget spændende. Hun havde selv arbejdet for Røde Kors i 16 år, tror jeg det var. Så hun er virkelig en der ønsker at hjælpe andre. Meget beundringsværdigt.Som noget af det sidste, så skal jeg guide på en tur igennem den gamle by, hvor vi følger Via Dolerosa. Det er jo den vej Jesus gik på hans vej til korset, efter traditionene i hvert fald. Det er i virkeligheden svært at sige hvor han lige har gået. Det er måske en meget god afslutning på hele forløbet hernede. Det er jo lidt det, som Jerusalem er kendt for blandt kristne, at det var her Jesus døde og opstod.

Men nu står den snart på leverpostej og hotdog i Dk. Det glæder jeg mig til.. Det må være noget af det første jeg skal have når jeg kommer hjem. Det bliver hyggeligt.Men jeg vil her benytte lejligheden til at takke alle jer der har bedt for mig hernede og tak for jeres medleven i arbejdet. Det har bl.a. været godt at høre folk nævne, at der jo bliver bedt for mig i Sct Hans Kirke. Det er altså godt at vide.Af fremtidsplaner tænker jeg på at tage det gamel hverv op, som skolelærer. Højest sandsynligt på en efterskole. Det bliver jo noget helt andet, men mon ikke det også bliver en spændende tid. Nu må vi se. Tak for denne gang. Vi ses i DK :)

Andreas Lind Pedersen