Return to sender
Studenterarbejdet FCSI
Kalender

Restart

03-09-2010

Israelsmissionens Unge og andre organisationer afholder denne dag et Restart-kursus for alle...

Restart

04-09-2010

IU afholder den sidste del af Restart for alle hjemvendte volontører; Israel og USA

IU-Aalborg: Jøde og palæstinenser fortæller om fred!

04-09-2010

IU-Aalborg afholder en eftermiddag med forsoning, idet der er besøg fra Israel; en kristen...

Flash is required!

Studenterarbejde i Israel (FCSI)

Studenterarbejdet i Israel (FCSI - Fellowship of Christian Students in Israel - Se direkte link) rækker ud til internationale studerende, arrangerer lokale bibelstudiegrupper, fordrag og events. Dette arbejde støttes af paraplyorganisationen IFES International Fellowship of Evangelical Students (IFES), som er den internationale samarbejdspartner til KFS (Kristeligt Forbund for Studerende). Desuden er IFES med til at bakke økonomisk op om de lokale studentergruppers arbejde og konferencer.

Mulighederne for dig som studerende på en universitetsuddannelse i Danmark:

Israelsmissionens Unge tilbyder studerende på videregående uddannelser i Danmark, først og fremmest universitetsstuderende, at tage et semesters studie til Israel, hvor der findes adskillige universiteter.

På eksempelvis Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, kan man derved studere sine fag i et semester eller to, samtidig med, at man deltager i en KFS-gruppe, der samler nysgerrige jødiske, arabiske og internationale studerende omkring Kristus.

Krav: a. At du kan snakke engelsk, b. At du kan finde dine tilsvarende fag på et universitet i Israel, c. At du er klar til at få internationale venner, og d. at du vil indgå aktivt i en KFS-gruppe, der kommer til at debattere store politiske emner, samtidig med at Jesus skal være fokus.

Hvor skal jeg bo?: FCSI vil hjælpe dig med at finde stedet hvor du skal bo, og hjælpe dig tilrette i Jerusalem eller hvilken anden storby i Israel.

Hvis du netop nu er studerende i Danmark, og ønsker at rejse ud et semester, kan Israelsmissionens Unge tilbyde dig informationer og støtte, om hvordan du kan studere - Og give Kristus til dine jødiske og arabiske kollegaer på det enkelte universitet i Israel.

Kontakt IU-kontoret efter hjælp til flytning af dit studie til Israel - på unge@remove-meisrael.dk, eller 74562233.

Lokalforeningen i Århus (IU-Århus) er netop nu ved at udvikle en procedure, der kan hjælpe unge danske kristne studerende med at komme til Israel, med det mål at støtte KFS-grupperne på universiteterne i Israel.

Muligheden for, som forening eller enkeltperson, at støtte Studenterarbejdet i Israel økonomisk

Israelsmissionens Unge støtter - i samarbejde med Det Danske Bibelselskab - udarbejdelsen af en hebraisk bog, der indeholder de krydshenvisninger, der findes i din og min bibel. De nye Jesus-troende jøder har ikke disse henvisninger, der viser sammenhængen mellem GT og NT, hvorved at vi ønsker økonomisk at støtte ansættelsen af en studerende, der skal lave bogen med krydshenvisningerne.

Hvis I som dansk KFS-gruppe vil støtte dette projekt økonomisk, kan I indsætte jeres gave på reg.nr. 9743 og konto.nr. 0016529907. Mærk overførslen "Bog om krydshenvisninger".

Det største behov: FCSI mangler dig i Israel!

Slutteligt vil vi opfordre dig og din medstuderende på et dansk universitet, til at flytte jeres studie til et universitet i Jerusalem, hvor I dér vil indgå i en international KFS-gruppe. Kontakt Ungdomssekretær på unge@remove-meisrael.dk, og gør det idag, så vi kan planlægge dit næste semester i Jerusalem! 

Universiteter i Israel/PA med FCSI-grupper

Studieophold i Israel? Fem israelske universiteter (alle med aktive FCSI-grupper)

Antallet af internationale studerende der læser et semester, et år eller en sommer på et af de anerkendte israelske universiteter er steget betydeligt i de senere år. Fem israelske universiteter har afdelinger for udenlandske studerende hvor der undervises på engelsk i alt fra statskundskab, psykologi, jura og økonomi til litteratur, kunst og dans - og hvor de studerende yderligere kan læse hebraisk og arabisk sprog.

Ben Gurion University,

Hebrew University,

Technion,

Tel Aviv University

University of Haifa

- alle med FCSI-grupper!!

Er du en dansk kristen studerende der overvejer et studieophold i udlandet - så hvorfor ikke i Israel? I Danmark opfordres studerende til at tage
på studieophold enten under deres bacheloruddannelse eller til at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet, og med SU og det nye udlandsstipendie kan danske studerende i vid udstrækning nu få dækket studiegebyr og leveomkosninger.

Vi elsker studiemuligheder i Israel!

Mvh IU