Return to sender
Studenterarbejdet FCSI
Kalender

IU-Aalborg: Grill, sjov og Grande bibelsk-foredrag!

21-06-2012

IU-Aalborg inviterer dig med til en spændende, sjov og givende aften, idet vi sammen skal spise,...

Flash is required!

Studenterarbejde i Israel (FCSI)

Studenterarbejdet i Israel (FCSI - Fellowship of Christian Students in Israel - Se direkte link) rækker ud til internationale studerende, arrangerer lokale bibelstudiegrupper, fordrag og events. Dette arbejde støttes af paraplyorganisationen IFES International Fellowship of Evangelical Students (IFES), som er den internationale samarbejdspartner til KFS (Kristeligt Forbund for Studerende). Desuden er IFES med til at bakke økonomisk op om de lokale studentergruppers arbejde og konferencer.

Mulighederne for dig som studerende på en universitetsuddannelse i Danmark:

Israelsmissionens Unge tilbyder studerende på videregående uddannelser i Danmark, først og fremmest universitetsstuderende, at tage et semesters studie til Israel, hvor der findes adskillige universiteter.

På eksempelvis Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, kan man derved studere sine fag i et semester eller to, samtidig med, at man deltager i en KFS-gruppe, der samler nysgerrige jødiske, arabiske og internationale studerende omkring Kristus.

Krav: a. At du kan snakke engelsk, b. At du kan finde dine tilsvarende fag på et universitet i Israel, c. At du er klar til at få internationale venner, og d. at du vil indgå aktivt i en KFS-gruppe, der kommer til at debattere store politiske emner, samtidig med at Jesus skal være fokus.

Hvor skal jeg bo?: FCSI vil hjælpe dig med at finde stedet hvor du skal bo, og hjælpe dig tilrette i Jerusalem eller hvilken anden storby i Israel.

Hvis du netop nu er studerende i Danmark, og ønsker at rejse ud et semester, kan Israelsmissionens Unge tilbyde dig informationer og støtte, om hvordan du kan studere - Og give Kristus til dine jødiske og arabiske kollegaer på det enkelte universitet i Israel.

Kontakt IU-kontoret efter hjælp til flytning af dit studie til Israel - på unge@remove-meisrael.dk, eller 74562233.

Lokalforeningen i Århus (IU-Århus) er netop nu ved at udvikle en procedure, der kan hjælpe unge danske kristne studerende med at komme til Israel, med det mål at støtte KFS-grupperne på universiteterne i Israel.

Muligheden for, som forening eller enkeltperson, at støtte Studenterarbejdet i Israel økonomisk

Israelsmissionens Unge støtter - i samarbejde med Det Danske Bibelselskab - udarbejdelsen af en hebraisk bog, der indeholder de krydshenvisninger, der findes i din og min bibel. De nye Jesus-troende jøder har ikke disse henvisninger, der viser sammenhængen mellem GT og NT, hvorved at vi ønsker økonomisk at støtte ansættelsen af en studerende, der skal lave bogen med krydshenvisningerne.

Hvis I som dansk KFS-gruppe vil støtte dette projekt økonomisk, kan I indsætte jeres gave på reg.nr. 9743 og konto.nr. 0016529907. Mærk overførslen "Bog om krydshenvisninger".

Det største behov: FCSI mangler dig i Israel!

Slutteligt vil vi opfordre dig og din medstuderende på et dansk universitet, til at flytte jeres studie til et universitet i Jerusalem, hvor I dér vil indgå i en international KFS-gruppe. Kontakt Ungdomssekretær på unge@remove-meisrael.dk, og gør det idag, så vi kan planlægge dit næste semester i Jerusalem! 

Universiteter i Israel/PA med FCSI-grupper

12-13. jan 2011: Studieophold i Israel? Fem israelske universiteter (alle med aktive FCSI-grupper)

Israel repræsenteret på den årlige uddannelsesmesse

Antallet af internationale studerende der læser et semester, et år eller en sommer på et af de anerkendte israelske universiteter er steget betydeligt i de senere år.

Fem israelske universiteter har afdelinger for udenlandske studerende hvor der undervises på engelsk i alt fra samfundsvidenskab, psykologi, jura, økonomi og teknologi til litteratur, kunst og dans - og hvor de studerende yderligere kan læse hebraisk og arabisk sprog. Ben Gurion University, Hebrew University, Technion, Tel Aviv University og University of Haifa værter hvert semester hundredevis af internationale studerende fra 70 lande - og deltager igen i år i den store Education Without Borders Messe som finder sted i Bella Centeret d. 12. - 13. Januar 2011.

Repræsentanter fra universiteternes internationale afdelinger kommer til København for at møde danske studerende der overvejer et studieophold i udlandet - og hvorfor ikke i Israel?

Alle interesserede opfordres til at besøge Education Without Borders Messen i
Bella Center og få en uforpligtende snak med en repræsent fra et af de israelske universiteter.

Hvornår: Onsdag d. 12. januar fra 9 - 20 og torsdag d. 13. januar fra 9 - 16
Hvor: Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S - Stand nr. 192

Er du en dansk kristen studerende der overvejer et studieophold i udlandet - så hvorfor ikke i Israel? I Danmark opfordres studerende til at tage
på studieophold enten under deres bacheloruddannelse eller til at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet, og med SU og det nye udlandsstipendie kan danske studerende i vid udstrækning nu få dækket studiegebyr og leveomkosninger.

Vi elsker studiemuligheder i Israel!

Mvh IU