Return to sender
Formandsberetning

Billeder fra Generalf 09

Formandsberetning 2009-2010

ved Israelsmissionens Unges formand 2009-2010 Peter Bach Nikolajsen

"Jeg er rigtig glad for at stå her, og jeg er rigtig glad for at se jer alle sammen, for jeg bliver virkelig begejstret af at være sammen med IU (og med jer).

Jeg skal i det følgende prøve at fortælle lidt om hvordan der går i IU hvad vi arbejder med, og hvad både IU og jeg tænker om det. I min forberedelse har jeg tænk på at det her gerne måtte være informativt, til opmuntring til velsignelse. Hvis man kan være disse ting i sit liv har man gjort det godt.

Økonomisk har det været et svært år i IU, i og med at vi ikke fik DUF støtte for regnskabsåret 2008. Det er en alvorlig situation, og vi har været helt derude hvor vi, alvorligt har overvejet om vi stadig skal arbejde på at opnå DUF støtte. Det vil medføre nogle store økonomiske konsekvenser, som vil gøre at vi skal videreføre vores arbejde på et helt andet plan. Vi har valgt at kæmpe videre og gøre hvad der kræves! Dels fordi vi er overbevist om at vi kan - og delt fordi vores passion er for stor til at vi kan lade det glide ud mellem fingrene.

Gud har givet os en passion om at også det jødiske folk må lære Jesus som deres Messias og det vil vi holde Gud op på! Uden IU kan vi ikke arbejde med det som Gud har givet os hjerte for. Men jeg føler at disse økonomiske problemer har givet os et fornyet fokus og målrettethed på at gøre hvad der kræves, og det er rigtig godt! Så jeg er sikker på at vi fremover skal klare det.

Der er mange folk i IU med en stærk passion og engagement, både blandt de ansatte, i bestyrelsen og ude i lokalforeningerne. Det er utrolig smittende at være sammen med jer, og det giver masser af energi. Jeg vil godt side det højt, at jeg er stolt af IU og vores arbejde. Det gør mig rigtig glad.

Noget af vores arbejde vil jeg gerne fortælle mere om:

Jeg vil gerne fortælle mere om vores samarbejde med Musalaha. Musalaha er en organisation der arbejder med forsoning mellem kristne palæstinensere og messianske jøder. Vi har efterhånden været engageret i det arbejde i mange år, første gang i år 2005.

I kraft af vores medlemskab af DUF har vi i mange år kunne søge penge om støtte til disse samarbejds- og udviklings projekter.

I år 2006 var Louise Jensen og Hanna Hovaldt af sted og siden har vi haft adskillige andre ansatte og frivillige afsted. Deres arbejde har hovedsagelig været at lave ungdomsledertræning på Vestbredden, dvs uddanne ledere til det kristne ungdomsarbejde, men også at deltage i de ørkenture hvor messianske jøder og kristne palæstinensere mødes. De har også hjulpet med til at arrangere undervisning om forsoning.

I dette forår har IU, også via projektstøtte fra DUF, haft mulighed for at udsende Jonathan Thormann Nielsen og Eva Jacobsen i 6 måneder til Bethlehem. Jeg vil i den forbindelse gerne opfordre jer alle sammen til at besøge vores hjemmeside: ung.israel.dk. Her kan man bl.a. følge med i deres oplevelse via deres blog. Der er også blogs hvor man kan følge med de andre ansatte og volontørers hverdag. Det er rigtig spændende at følge med i deres oplevelser, og læse om hvordan de oplever det at være i Israel. Jeg kan kun stærkt opfordre jeg alle sammen til at følge med i deres blogs.

Men hvorfor skal IU i det hele taget engagere sig i forsoning? Hvad har det at gøre med, at række evangeliet tilbage til jøderne? Jeg mener der er en sammenhæng, og jeg vil gerne forklare hvorfor.

På hjemmesiden religion.dk bliver overrabbiner Bent Lexner spurgt hvordan jøder ser på Jesus. I hans svar fremgår det bl.a. at mange jøder ikke ser Jesus som Messias, da Messiasbegrebet i jødedommen er stærkt tilknyttet en verdensomspændende fred. Men der er jo ikke fred i verden! 

Men Jesus bragte fred! Først og fremmest mellem Gud og mennesker, men Jesus vil også bringe fred mellem mennesker, nok stadig ikke på den måde Bent Lexner forventer, men Jesus vil bringe fred! For mig er det bl.a. tydeligt når jeg læser Jesu bjergprædiken:

"Når du derfor bringer din gave til alteret og dér komme i tanke om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved altret og gå først hen og forlig dig med din border; så kan du komme og bringe din gave" (Matt 5, 23-24)

"I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på den højre kind, så vend også anden til" (Matt 5, 38-39)

"I har hørt, at der er sagt: Du skal elske den næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer. (Matt 5, 43-44)

"For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser." (Matt 6, 14-15)

"Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn." (Matt 5,9)

Her var en lang række eksempler på hvordan Jesus snakker om fred i bjergprædiken. Jeg syntes også det er værd at lægge mærke til hvordan Jesus selv forholdte sig til den situation han levede under, nemlig under den romerske besættelsesmagt. Jesus lære at vi skal bekæmpe det onde med det gode! Jesus ønsker at skabe relationer der reflekterer fred, retfærdighed og kærlighed. Ikke bare i vores forhold til Gud, men også til vores næste og verden omkring os.

I den konkrete konflikt i Israel og Palæstina vil vi prøve på ikke at tage parti, men prøve at stille os i midten og kalde til fred.

IU er kun en meget lille organisation, og en lille brik. Vi i kan ikke løse den konflikt. Vi kan kun arbejde med de få der står tættes på os. Jeg er overbevidst om at hvis vi kan vise bare en glimt af denne fred og kærlighed som Jesus taler om, vil det være et stærkt vidne om at Jesus er Messias.

Lad mig giv et eksempel: Ramsi er kristen palæstinenser. Han skal arbejde sammen med Jonathan og Eva det næste halve år. I forbindelse med det nye projektforløb var han i Danmark på kursus sammen med dem. Jeg havde fornøjelsen af at møde ham og snakke med ham.

Til daglig bor Ramsi i Bethlem som delvist er omringet af en 9 meter høj mur. Fordi han er kristen har han to gange om året, til Jul og Påske, mulighed for at komme til Jerusalem, for alle andre er det helt udelukket. De eneste israelere han møder i sin hverdag er israelske soldater ved hans lokale tjek-point. Fordi han har været engageret i Musalaha besluttede han sig en dag for at begynde at hilse og smile pænt til én af de lokale soldater til forskel for alle andre. I starten syntes den israelske soldat at dette var noget mærkeligt noget, men med tiden blev der opbygget en tillid, selv om de ikke havde snakket sammen. Det endte med at soldaten lod Ramsi passere lige gennem tjekpointet når de mødes. Soldaten havde tillid til Ramsi. Han så ham ikke længere som en trussel og en fjende.

Ramsi er et vidne om den forsoning og fred som Jesus også ville bringe.

Mit håb er at vi gennem vores engagement i Musalaha kan hjælpe flere til at vise den kærlighed, og måske få soldaten til at undres og spørge "hvorfor er du anderledes, hvor har du denne kærlighed fra?"

Ramsi er et radikalt eksempel på forsoning midt i en ekstrem konflikt. Alt er skåret ud i beton og pigtråd.

I IU har vi valg at hver af de næste tre år skal have deres særlige fokus. I 2010 skal dette fokus være forsoning, i 2011 identitet, og 2012 mission.

I 2010 vil vi, ud over at undervise i hvorfor vi, enten vi er palæstinensere, jøder eller hedninger er kaldet til forsoning og hvordan forsoning kan være et vidne om Guds kærlighed, også prøve at tage det ind over vores eget liv. Forsoningen i Israel og Palæstina er ekstrem, og på den måde meget pædagogisk fordi konflikten er så tydelig. Men der er masser af situationer i vores hverdag hvor vi også kan tage forsoningen ind over vores eget liv. Det være sig på arbejdspladsen, i familien eller på gaden. Vi vil arbejde på at vi stadig viser kærlighed og omsorg til dem vi er uenige med og at vores uenighed ikke udvikler sig til uvenskab.

 

Vi vil lære af Musalaha, og udfordre os selv til at tage det første skridt til forsoning; både som organisation og som enkeltmennesker. 2010 skal gerne være et år hvor vi ser en masse til emnet forsoning, både i avisen, til vores møder og i lokalforeningerne

 

Noget at det der er rigtig fedt ved IU, er at jeg ikke bare for lov til at arbejde med at række evangeliet tilbage til jøderne. Jeg lærer også en masse om mig selv, og om Gud i den proces. Det er det første hvis vi skal give folk hjerte for mission, også til det jødiske folk. Vi vil at også Jøder lærer Jesus at kende.

For, som det står i vores mission-statement, den sande menneskelige identitet – uanset race, kultur og baggrund – ligger i at, tro, og vide sig kendt, og elsket af Gud og at han ønsker fællesskab med hver enkelt gennem sin søn, Jesus Messias."

Formandsberetning 2008-2009

Formandsberetning for Israelsmissionens Unge

21. marts 2009

v/ Arne H. Pedersen 

Igen i år har det været en udfordring at hedde noget med ’Israel’. Situationen mellem Gaza og Israel har været spændt – raketter blev fra affyret fra Gaza ind i Israel og Israel svarede igen ved at slå tusindvis af palæstinensere ihjel og ødelægge en stor del af Gazas infrastruktur. Det var svært at sidde og se på, synes jeg. Og det var ikke mindst svært, smerteligt og frustrerende at høre og læse alle de holdninger som mange mennesker havde til situationen. På den ene side var der de pro-israelske stemmer som fremførte et rimeligt argument om, at israelere skal kunne leve i fred og uden frygt for at blive bombarderet med raketter. På den anden side stod så de pro-palæstinensiske stemmer og argumenterede rimeligt for, at Israels angreb på Gaza var ude af proportioner med de få raketter, som var sendt den anden vej. Under hele konflikten demonstrerede først den ene gruppe så den anden – for enten Palæstina eller Israel. Ingen af demonstrationerne tiltalte mig. Jeg savnede én: Demonstrationen for fred og forsoning.

I Israelsmissionens Unge er vi ikke optaget af at pege fingre ad andre, men vi er optaget af forsoningen, og derfor er det smerteligt at se på sådan en konflikt – ikke mindst når vi ved, at Musalahas arbejde i bogstaveligste forstand bliver bombet et godt stykke tilbage. Vi ønsker at stille os på fredens side! Og så kan det godt være, at nogen synes det er den nemme løsning i denne konflikt – at det er en skåltale som ingen kan være uenig i. Men jeg har det sådan, at så længe jeg tilsyneladende ikke kan se andre der gør det, så vil vi gøre det. Og det kan godt være vi ikke har et særligt konkret eller konstruktivt politiks løsningsforslag, men vi stiller os hvor vi gør i erkendelse af, at fred og forsoning begynder med ønsket om fred og forsoning. Det må ingen være i tvivl om, at vi ønsker.

Derfor har vi også i den seneste tid arbejdet med et mission statement i bestyrelsen. Vi har forsøgt at formulere kernen i vores formål – vores drømme og vores passion. Det er mundet ud i en konklusion om, at vores arbejde primært drejer sig om forsoning og identitet. Forsoningen foregår på tre niveauer

               at jøder må forsone sig med Jesus

               at jøder og palæstinensere må forsones

               at den kristne kirke må forsone sig med sine jødiske rødder

gennem disse tre punkter skulle den enkelte gerne komme til at opleve

               sand identitet gennem forsoning

men mere om dette senere.

Jeg er rigtig glad for at kunne fortælle, at vi har fået nogle ekstra penge i IU. Bykirken i Århus måtte beklageligvis lukke, og i den forbindelse har vi i IU fået 16.000 kr. til at styrke vores lokalforeningsarbejde. Dem har vi besluttet at smide i en pulje som de enkelte lokalforeninger kan søge om penge fra til et projekt som vil styrke deres lokalforening. Det er rigtig vigtigt for os i bestyrelsen, at IU bliver ved med at være en græsrodsorganisation. Det er ikke os i bestyrelsen som er kerne i IU – det er alle medlemmer! Det er naturligvis vigtigt at have en bestyrelse som kan tage principielle beslutninger og udstikke en retning, men det er i højere grad vigtigt, at der er nogen at udstikke en retning for! Uden jeres engagement og initiativ ville der ikke være en organisation som IU – det håber jeg I ved, og jeg håber virkelig at der fortsat vil være mennesker som har lyst til at være aktive i en lokalforening så vores mission og arbejde kan blive kendt.

Personligt er jeg også rigtig glad for at samtlige bestyrelsesmedlemmer har valgt at fortsætte. Det er vigtigt med kontinuitet i bestyrelsesarbejde, så det er virkelig dejligt at vi kan fortsætte og bygge videre på det vi er begyndt på. En er dog på vej væk. Hvilket naturligvis er sørgeligt, men vi er alligevel glade for, at det bliver Jacob som skal være afløser for Hans Ole Bækgaard i Jerusalem. Vi er også rigtig glade for at han tager Lise med sig, så hun også er blevet ansat til at tage sig af alt omkring volontørerne dernede. Vi tror I bliver et stærkt ansigt til at kunne repræsentere IU i Israel. Tak for dit store arbejde i bestyrelsen, Jakob. Du kom med for et års tid siden og du er virkelig kommet ind og har sat spørgsmålstegn ved mange ting og har set med friske øjne på mange opgaver. Tak, og Guds fred til jer – både i arbejdet dernede, men også i den mentale forberedelse.

For et år siden stod jeg ved samme lejlighed og bød velkommen til Peter Madsen som vores nyes ungdomssekretær. Et år er gået og jeg har lyst til at sige dig tak, Peter, fordi du er sådan en god ungdomssekretær. Du gør virkelig et godt stykke arbejde! Du har fået ryddet op i nogen ting og skabt et overblik over hvordan vi står som organisation. Du har en energi i arbejdet og du har masser af idéer, så du holder os i bestyrelsen til ilden, og det er rigtig godt. Du har virkelig et vigtigt arbejde, og det er dejligt at mærke, at du er den rette mand til arbejdet.

Til sidst vil jeg gerne dele en smerte med jer. Det er altid svært at gøre, men ikke desto mindre vigtigt i vores arbejde, for om vi vil det eller ej er det ofte smerten og ønsket om forandring, som driver vores arbejde. Der er stadig jøder som ikke har taget i mod Jesus som deres Messias.

Romerbrevet kapitel 10 vers 12-15:

Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«. Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt?

Vi må til stadighed selv leve i sendthed og sende mennesker i Guds mission. Vi må sende i håbet om at jøder og andre mennesker med dem kommer til at påkalde Herrens navn til frelse. Det er vores fornemste opgave.

Shalom, Guds fred!

 

Formandsberetning for IU 2007-2008

- ved formand for IU Arne Hougaard Pedersen

Når jeg ser tilbage på det år der er gået, tænker jeg på mange forskellige spændende begivenheder. Det har været spændende at være IU'er i det år, der er gået. Og nå man ser på vores aktivitetsniveau skulle man næsten tro, vi er større, end vi rent faktisk er. Vi arbejder både nationalt med lokalforeninger og andre nye tiltag som fx. 'Shalom Night', og vi arbejder internationalt i kraft af de volontører vi sender til både Israel og USA. Et arbejde med så mange grene er en udfordring, og vi skal hele tiden sørge for at tænke i nye baner så vi ikke gror fast og låses fast i bestemte handlingsmønstre. Mere om dette senere.

En af de væsentligste begivenheder i det forgangne år, er, at vi har fået en ny ungdomssekretær, hvilket betyder farvel til Miriam og goddag til Peter. Der skal lyde en kæmpestor TAK til Miriam for det store stykke arbejde hun har gjort. Hendes ordenssans og varme smil vil helt sikkert blive savnet. Peter Madsen, vores nye ungdomssekretær, er allerede et næsten familiært ansigt i IU, hvor han er kendt for at være en sød, ung mand med kæmpe hjerte for jøder, IU og mission. Personligt glæder jeg mig helt vildt til at skulle arbejde sammen med Peter, da hans gå-på-mod og iver er uundværligt i en organisation som vores.

Et af de tiltag vi har gjort for ikke at låse os selv fast i bestemte handlingsmønstre er at begynde at snakke lidt med andre organisationer. I forbindelse med nogle netværkstanker på Ydre Missions Hus i Christiansfeld satte Afrika InTouch og IU sig sammen for at snakke lidt om, hvad de enkelte organisationer har til formål og om vi evt. kunne hjælpe hinanden. Vi mødtes nogle gange og har haft rigtig gode møder. På det seneste er flere begyndt at lege med, således at vi nu mødes både Afrika InTouch, Youth For Christ, IMPACT og IU for konkret at diskutere mulighederne for et fælles kontor i Århus. Hvis dette realiseres bliver det en personlig drøm for mig som går i opfyldelse, da et sådant kontor for mig at se, kan blive et missionalt kraftcenter - ikke bare i Århus, men på nationalt plan.

Medlemmerne i IU er uundværlige via deres engagement og støtte, forbøn og økonomisk. Vi vil gerne være mange flere og derfor vil jeg gerne opfordre dig til, hvis du er glad for IU og kan stå inde for formålet, at melde dig ind - og hvis du allerede ermedlem - til at tale positivt om IU der hvor du kommer frem. Både medlemmer og lokalforeninger er noget vi snakker meget om i bestyrelsen simpelthen fordi de økonomiske tilskud som de giver, er uundværlige i arbejdet med at bringe evangeliet til jøderne. Vi har et godt produkt, som vi kan være stolte af! Derfor kan vi både frimodigt opfordre unge til at blive medlemmer og danne lokalforeninger.

Nu til det mere sørgelige. Heidi Frølund og Jakob Søvndal har valgt at stoppe i bestyrelsen i IUDK. Vi har været glade for jeres indsats gennem de sidste to år for Jakobs vedkommende og de sidste fire år for Heidis. Heidi har med sin erfaring og glæde og begejstring været en af de bærende kræfter i bestyrelsen, og Jakobs finurlige humor og ordenssans vil også blive savnet.

Jeg håber, at vi i IU arbejder sammen med Gud på hans vision og ikke på vores egen. I den seneste tid, som har været en smule uvis for IU, har en sætning lagt mig meget på sinde: Af Guds nåde er jeg, hvad jeg er. Det gælder for mig som person, men det gælder også for os som organisation. Vi er fælles om at have en nød for, at jøderne må lære Jesus - Yeshua - at kende som Messias. Og det sker! Gennem det sidste år er jøder blevet omvendt gennem arbejde, støttet af IU og IU'ere. Pris Gud!

Og når jeg sidder derhjemme en sen aften langt væk fra alle andre IU'ere og tænker: Nytter det noget det hele? Er der ikke nogen andre som kan gøre det arbejde, IU gør? Så tænker jeg på fælgende vers:

Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for "enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses". men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? - som der står skrevet: "Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!"

Rom 10,12 - Rom 10,16.

Shalom! 

Formand Arne Hougaard Pedersen

Formandsberetning for Israelsmissionens Unge 2006-2007

v. Lene Jensen (nu Skovsgaard)

Lene JensenDette år er særligt for Israelsmissionens Unge, idet vi kan fejre 10 års jubilæum. Så udover at se på, hvad der er sket det sidste år, vidner vores arrangementer også om, hvor langt vi er nået fra nulpunktet. Og det må siges at være opmuntrende. For vi har gang i mange projekter, der involverer mennesker udover hele verden. Og særligt i Danmark.
 

Vores mål er at give jøderne evangeliet om, at Jesus er Messias. Set i historiens lys er det et budskab, som har vakt forargelse blandt verdens jøder. For mange jøder er gennem tiderne blevet forfulgt i kristendommens navn. Men i dag sker der en interessant politisk udvikling. Religion bliver i høj grad genstand for polarisering og en opdeling af verden.

Men hvor kristendom og jødedom tidligere blev puttet i hver sin kasse, sker det oftere, at kristne og jøder nævnes i samme åndedrag. Religiøst set er der meget på spil i verdenssituationen i dag, men måske kan den være med til at skabe endnu tættere bånd mellem kristne og jøder, og derved skabe mulighed for at dele evangeliet med det jødiske folk. 

Arbejdet i Israel
I det seneste år er der sket meget med vores projekter i Israel. Vores nyeste tiltag - Meet the People - er vokset støt, og vi oplever et stigende antal volontører for hvert halvår. Igennem projektet kommer volontørerne til at arbejde på forskellige sociale institutioner i Israel. Derved får volontørerne et personligt kendskab til befolkningen og landet, samtidig med at de yder en hjælp, der gør en forskel. I efteråret havde vi 6 volontører af sted, og her i foråret er antallet oppe på 13. De bliver i Israel modtaget af Hans-Ole Bækgaard, der er deltidsansat præst og ungdomssekretær. Udover at tage sig af volontørerne, står han også for at arrangere danske gudstjenester i Redeemer Church i Den gamle By.
 

Også Louise Vibjerg Thomsen arbejder med Meet the People, idet hun har kontakten til institutionerne. Ellers er hun primært ansat for Musalaha - et forsoningsprojekt mellem kristne arabere og messianske jøder. Sidste sommer afsluttede vi et projekt, som vi havde fået støtte til fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Som en del af projektet arbejdede Simon Skårhøj som ungdomsleder i Israel, hvor han blandt andet var med på de ørkenture, Musalaha arrangerer for unge jøder og arabere.

Nyt Musalaha-projekt 2006-7
Til sommer starter der et nyt projekt, finansieret af Dansk Ungdoms Fællesråd. I den forbindelse skal vi have fundet to danskere, som skal til Israel og hjælpe med at starte lokalforeninger op på Vestbredden. Ungdomsarbejdet der er langt fra så godt organiseret som i Israel, og en styrkelse af dette vil derfor lette forsoningsarbejdet mellem unge arabere og jøder. Vi har endnu ikke fundet de to danske ungdomsledere, så overvej eventuelt, om I kender nogen, der kunne have lyst til at tage denne spændende opgave på sig.
 
Som kirkevolontør i Jerusalem har vi ansat Filip Kildeholm Jensen, der arbejder tæt sammen med Hans-Ole Bækgaard om at planlægge arrangementer for volontørerne. Filip afløste Lise Bach Nielsen, som rejste hjem i sommers sammen med sin mand, der havde studeret et halvt år på Hebrew University.
 

Jews for Jesus
I det forløbne år har vi endnu engang haft mulighed for at sende danskere af sted på Jews for Jesus' kampagner rundt om i verden. Det blev til tre volontører. Elisabeth Enevoldsen og David Serner Nielsen var i Budapest, og Christina Palmkvist Andersen deltog i kampagnen i Berlin. Jews for Jesus er et projekt, der sætter dybe spor i vores organisation. Det er en stor opmuntring at kunne være med til at fortælle jøderne om evangeliet på en så konkret måde - ikke mindst for deltagerne. Det er fantastisk at opleve deres gejst efter sådan en oplevelse, og det smitter af på resten af vores medlemmer.
 

Arbejdet i Danmark
Også i Danmark er der nye tiltag. Vi nyder godt af, at vores ungdomssekretær Ulrik Jensen og generalsekretær Heinrich Pedersen dagligt beskæftiger sig med Israelsmissionens Unge og tager ansvar for vores forening, og hvad der rører sig i den. Men udover dem har vi nu også ansat Jeanette Vind som volontørkoordinator. Hun sidder til daglig på kontoret, hvor hun har ansvar for vores volontører. Behovet for en sådan funktion blev større, efter at Meet the People rigtig kom i gang. Og vi er glade for, at hun har påtaget sig opgaven, for hun kender vores forening godt efter flere års engagement. I det daglige fungerer hun også som sparringspartner til Ulrik, der nu har fået mere tid til at koncentrere sig om lokalforeningerne, som er hans primære arbejdsområde. Det har også medført nogle omrokeringer på landsplan.

Tidligere havde vi Nicolaj Skjøtt som lokalforeningskoordinator i den nordlige halvdel af Jylland og Simon Kofod-Svendsen på øerne. De valgte begge at stoppe i sommers efter et flot stykke arbejde. I stedet har vi ansat Elisabeth Enevoldsen til at tage sig af lokalforeningerne i København og på Bornholm. Derudover arbejder hun på at skabe kontakter til jøder i København - hun brænder meget for, at evangelisere for jøder. De øvrige lokalforeninger er Ulriks ansvarsområde. I alt har vi 10 lokalforeninger spredt udover hele landet.
 

Lokalforeningerne er vores livsnerve. Uden dem var der formentlig ikke noget, der hed Israelsmissionens Unge. Derfor er det vigtigt, at unge fortsat bliver opfordret til at engagere sig lokalt i vores foreninger. Vi oplever en regelmæssig udskiftning i bestyrelserne, og derfor er det en vedvarende udfordring at vække flere for vores sag - både som medlemmer og til at varetage opgaverne i lokalforeningerne. Jeg vil derfor gerne opfordre jer til at opmuntre unge i jeres lokalområde til at engagere sig i missionsarbejdet.
 

Bestyrelsen
Også i bestyrelsen sker der nogle ændringer. Randi Baun og Lars Bjerregaard er på valg i år, og begge har valgt at stoppe. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dem, og de har lagt et stort stykke arbejde i vores forening. Det vil jeg gerne sige dem en stor tak for. I stedet for dem har Jakob Søvndal og Arne Hougaard Pedersen sagt ja til at gå ind i vores bestyrelse. Derudover har vi kørt med én i undertal i en lang periode, så i januar kom Charlotte Hummelmose Nielsen med. Det bliver spændende at arbejde sammen i den nye bestyrelse, som udover de tre nævnte består af Filip Wallberg Sørensen, Heidi Frølund Pedersen og Lene Jensen.
 

Til sidst vil jeg gerne udtrykke min glæde over samarbejdet mellem Israelsmissionens Unge og Den danske Israelsmission. Netop fordi vi er to selvstændige organisationer, er det vigtigt, at vi lader os inspirere af hinanden. Det sker helt konkret i samarbejdet om flere af vores projekter, hvor både erfaring og nytænkning er nødvendige ingredienser. Det er berigende at kunne arbejde sammen om et fælles mål. Og derfor er det også vigtigt, at vi husker begge organisationer i både forbøn og tak. For vi oplever, at Gud rører mennesker. Men vi har samtidig brug for opbakning og støtte, så endnu flere må få hjerte for at give evangeliet tilbage til jøderne.