Juleaften 2008 fik jeg en gave fra mit arbejde - Israelsmissionens Unge. Det var et stykke papir, hvori min ledelsesansvarlige for kontoret, Bodil Skjøtt, havde inviteret mig med til en gratis rundvisning i "Det Jødiske København" i forbindelse med Israelsstævnet 2009.

Nu var tiden kommet til at gaven skulle pakkes ud.

Fredag d. 20. marts kl. 13.45 var jeg endelig gået forbi Skansen i det indre København, og var nået fremt til Frihedsmuseet, hvor en stor gruppe mennesker, mest ældre - vil jeg tillade mig at sige, var mødt frem til denne guidede tur. (se billederne ovre til venstre)

Vores guide var en jødisk kvinde fra et af de mere fritsindede og familiære jødiske synagoge-fællesskaber i København. Hun havde stor erfaring med at vise rundt for turist-grupper, men mest amerikanske jøder. Sjældent på dansk.

Frihedsmuseet: Vi startede inde i museet med et stort kort kort, der viste alle de allierede lande mod de tysk-allierede, og så lille Danmark, der blev indvaderet af tyskerne d. 9. april 1940.

Den lille jødiske gruppe i 1940'ernes Danmark talte omkring 7000 jøder, hvoraf størstedelen fik held med at komme til Sverige i august 1943, efter at Danmark havde gjort oprør mod den tyske besættelsesmagt.

Ud i kulden: Efter museet tog vi turen langs havnen, hvor vi mødte en stor Bronze-statue af Kong David, lavet af Michelangelo (så vidt jeg husker). Den er én af de originale udkast til en endelig statue, som blev solgt til en anden udenlandsk køber. Danmark fik på underfundig måde én af disse til Danmark, København.

Lidt længere nede stod vi med Operahuset overfor os og kajen, med havnens kolde vand i mellem os, og Amalienborg bag ved os. Historien hér lød, at en enorm gruppe af østeuropæiske jøder kom ind via havnen i København i forbindelse med en østeuropæisk pogrom i 17-1800-tallet, cirka 3000 jøder. De fik lov til at komme ind, på trods af, at de allerede bosiddende danske jøder var kritiske overfor de nye fattige og meget religiøse østeuropæiske jøder, der alle havde store familier med mange børn. Men de danske jøder tog dem ind, og betalte endda en del for deres ophold i København, som egentlig kun skulle have været kortvarigt - men mange af de nye jøder bosatte sig for at blive. Andre tog videre på deres egentlige mål, som var mulighedernes land; USA.

Vores næste stop var ind mod Strøget og det indre København, hvor vi bl.a. så et velholdt udsnit af et gammelt gårdskompleks fra tiden da de østeuropæiske jøder bosatte sig i enkelte del af det indre København. Vi så også Guds navn; Navnet - skrevet på Rundetårn, hvilket kun er muligt at se fra en indre lukket gård tæt på Rundetårn.

Jeg husker også en historie om H.C. Andersens kontakt til en jødisk familie, der støttede ham op til tiden hvor han døde, og en historie om Victor Borge, der passede på dørtrinet ude foran Hertz smykkeforretning tæt på Rundetårn. Selvfølgelig stoppede vi også op ude foran Den Jødiske Synagoge i Krystalgade, hvor der - fra enkelte i gruppen - blev læst op af teksten over døren, hvilket gav respekt hos vores guide.

Inden turen sluttede lidt over 16, måtte jeg finde til mit næste mål, men jeg hørte at guiden fik hendes tak for en spændende og effektiv tur rundt i det Gamle Jødiske København.

Mvh de trætte fodsåler hos en tilfreds Peter Madsen