Return to sender

Efterskoleprojekt

Mission i et brændpunkt

Til efterskoler i Danmark...
Velkommen til Israelsmissionens Unges projektside. Vi håber, at et besøg på denne side vil give inspiration til at gå i gang med et missionsprojekt i samarbejde med Israelsmissionens Unge.
Vi henvender os primært til efterskoler og organisationer, der har interesse i at vide mere om mission rettet mod jøder, og som ønsker at støtte dette arbejde økonomisk.

Vi tilbyder...
at lærere og undervisere får adgang til undervisningsmateriale og et idékatalog til, hvordan et missionsprojekt kan stykkes sammen. Desuden står et antal ansatte og frivillige ved Israelsmissionens Unge til rådighed for at komme ud på den pågældende skole og holde oplæg eller undervisningstimer (mod et gæstelærerhonorar). Vi kan også være behjælpelige i processen omkring fundraising, der er et vigtigt punkt for os, da vi er afhængige af gode støtter, som bakker arbejdet op økonomisk.

Hvilket projekt?
Et projekt kan stykkes sammen på mange måder - det kan være et intensivt forløb over en uge med både klasseundervisning og mere praktiske opgaver, der kan ende ud i en festdag med marked, drama, et eksotisk køkken og andet godt for sanserne. Eller det kan lægges i forbindelse med en projekt-weekend, hvor elever og lærere får mulighed for at komme lidt ind under huden på nogle af de mennesker, som skolen ønsker at støtte gennem Israelsmissionens Unge.

Via hjemmesiden her finder I forhåbentlig informationer og idéer til et projekt, der vil passe til jeres ønsker om et missionsprojekt. Der er flere konkrete emner beskrevet på denne side. Undervisningsindhold og form vil selvfølgelig blive tilpasset efter det pågældende projekt og tilhørerne. Ring til os, hvis I har spørgsmål, og når I ønsker at gå i gang med jeres missionsprojekt i et af verdens brændpunkter.
God fornøjelse! 

Et samarbejde med Israelsmissionens Unge betyder:
1) At skolen får adgang til

  • oplysninger og artikler om Israel/Palæstina
  • et idékatalog med forslag til undervisning om Israel, jødedom, Mellemøsten, mission i Israel, kristendommens jødiske rødder osv.
  • relevante links til danske og udenlandske websider
  • en oversigt over mulige undervisningsmaterialer

2) At skolen har mulighed for at få besøg af en volontører eller medarbejdere fra Israelsmissionens Unge. Vi tilbyder opdaterede og spændende fællestimer, hvor indhold og form passer til tilhørerne. (Der betales transport og et gæstelærerhonorar).

3) At skolen kan få hjælp til at give undervisningen et praktisk og konkret islæt ved at engagere sig i et af Israelsmissionens Unges projekter.

4) At en skoleklasse eller linie hold (max 25 personer) kan foretage en studietur til Israel. En sådan tur kan koordineres med Israelsmissionens Unge, som også har ansatte i Jerusalem til at bidrage med foredrag og evt. rundvisning i byen.

Læs mere om de konkrete projekter under menupunktet Israel og mission

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan efterskoleprojektet kan blive konkret for jer eller at modtage materiale, er du velkommen til at kontakte Israelsmissionens Unges kontor.

Israelsmissionens Unge
Nørregade 14, 6070 Christiansfeld
Tlf. 74 56 22 33 / 30292075
E-mail: unge@remove-meisrael.dk