Denne film handler om den tyske teologiprofessor og senere reformator: Martin Luther
Luther (1483-1546) er mander, der fra 1517 var lederen af den reformatoriske bevægelse i Tyskland. Luther var oprindelig jurastuderende, men efter en religiøs oplevelse blev han overbevist om, at han skulle gå i kloster, og han blev optaget som munk i Augustiner-ordenen i 1505, skønt hans fader var stærkt imod dette valg.
Filmen indledes med tiden i klostretm 1505-1507, hvor den unge Luther ikke kunne finde enighed med det billede, som klostret havde af "den sande kristne". Luther kunne ikke forlige sig med det han kaldte "gerningsretfærdighed", sådan som de udøvede den i klostret gennem regler, krav om bøn og faste og gennem afladen, der muliggjorde, at et menneske kunne betale sig fri af de dårlige og onde handlinger. På baggrund af disse oplevelser i klostret, begyndte Luther for alvor at indlede det reformatoriske oprør i 1517 mod afladen. Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren på Wittenberg Slotskirke, og lærte derefter hele Europa hvad teserne forkyndte. Luther kritiserede i disse teser, at kirken og dens overhoved (Paven) satte sig selv i centrum, istedet for evangeliet om Kristus. Luther mente, at alle mennesker var lige syndige over for Gud!
Grunden til at se filmen om Luther, er for det første at få et godt historisk kendskab til Luther, og for det andet at få kendskab til den kristne tankegang på Luthers tid. Luther ønskede at skære ind til benet af den kristne tro ved at fokusere på Kristus alene, som vi møder ham i Ordet.
Som Israelsmissions-medlem er det interesant at vide, at Luther skrev nogle hårde ord om jøderne i sine senere år. Jøderne, som han i stil med samtiden, anklagede for at have slået Jesus ihjel, kritiserede han, for ikke at ville tage imod Jesus - og derfor blev han fyldt med vrede og skuffelse. Alligevel betragtede Luther jøderne som de naturlige modtagere af evangeliet. Også de havde brug for at høre Guds sande ord.
Husk: Film skal ses i lokalforeningen!
Skuespillere: Joseph Fiennes
Mvh, Peter "Bogart" Madsen