Efterhånden har jeg været i biografen 300 gange (skrevet i december 2004) og set en masse gode film. Mange af dem underholder mig og jeg forlader mørket med en sjov og opløftet følelse i kroppen.

Men i april havde jeg en unik biograf-oplevelse. Jeg skulle ind og se Mel Gibsons The Passion of the Christ. Som alle andre danskere havde jeg læst alle mulige kommentarer i aviser og blade, så historien kendte jeg (!). Alligvele viste det sig at blive en helt speciel oplevelse. Med nogle venner fra kirken gik vi ind i salen og satte os midt imellem 450 andre almindelige danskere. Forfilmene forsvandt og slikposerne blev gjort klar til filemn, vi var klar! Fra det øjeblik filmen åbnede op midt i Getsemane Have i Israel, med en bedende Jesus, kunne man mærke at denne film ville røre ved én.

Jeg fulgte Jesus gennem alle hans kampe, hans tilfabgetagelse, rettergangen og de forskellige processer der gik forud for den egentlige korsfæstelse. Scenen der rørte mig mest, var da Jesus faldt ned, bærende på korset, og hans moder løber hen for at hjælpe ham. Jesus er døende, bærer på sit eget kors, blodet strømmer fra hans sår - og alligevel siger han: "Se, jeg gør alting nyt!" En positiv og opløftende konstatering, der strider imod alt, hvad fornuft kan erkende.

Da Jesus har overgivet sin Ånd til Gud, bryder uvejret frem. man følger en vanddråbe (tåre) der falder fra de skyer der hænger øverst oppe. Tåren faæder ned og lander som den første dråbe på jorden foran korset. Gud har fældet en tåre over sin søns død, og Gud ryster naturen, som en fader ville reagere mod tabet af sin søn.

Filmen er fantastisk! Jeg sad i to timer med blikket fæstnet mod lærredet og min slikpose var uberørt, da filmen var ovre. Rulleteksterne kørte hen over skærmen, men folk i salen rørte sig ikke. De sad alle som forstenede. Først efter mange minutter, begyndte de første at rejse sig op, og forlade salen. Dubt berørte over en historie, der ikke kunne være fortalt bedre. Nu kan man selv få fat filmen og se den i hjemmebiografen sammen med venner fra lokalforeninegn. Men denne film ser man ikke bare sådan lige; man skal være psykisk udrustet, man skal acceptere at græde.

Jeg kan ikke rose filmen nok. Den giver dit kristenliv ord og billeder som du ikke kan glemme. Dit forhold til jøden Jesus Kristus vil ikke blive det samme.

Husk: Film skal ses i lokalforeningen.

Varighed: 2 tm og 7 min.

Aldersbegrænsning: 15 år

Sprog: Latin, aramæisk

Skuespillere: Jim Caveizel, Maria Morgenstern, Monica Bellucci,

Mvh, Peter "Bogart" Madsen