Mange kristne aner ikke, at de syv fester, som Gud har befalet i 3. Mos 23 stadig bliver helligholdt af deres jødiske naboer.

Jøderne har et hav af fester, som er oplagte at tage til sig og prøve af. De er folkelige, festlige og sanselige - og så lægger de sig oftest op af begivenheder fra det Gamle Testamente. Dette giver en chance for at fordybe sig i nogle af de traditioner, som også Jesus var en del af, og giver dermed muligheden for en større forståelse for kristendommens rødder.

Festerne, som blev givet til Israel, har egentlig tre betydeninger. For det første er der et årstids-aspekt for hver fest; for det andet er festerne til for at minde jøderne om Guds aftaler med det jødiske folk; for det tredie er der en profetisk symbolik til Guds omgang med sin kirke, som består af troende jøder og troende hedninger.

Ifølge Johannesevangeliet var Jesus flere gange i Jerusalem og dette ofte i forbindelse med en af de jødiske fester (se fx Joh 5,1; 7,3; 13,1). Dermed står mange af hans udtalelser i relation til den pågældende fest. De jødiske fester skal ikke kopieres af os som kristne, men heller ikke forkastes. De skal studeres for, at vi derved kan se dybere i kristendommen og blive opbygget. Mange af festerne kan fint bruges og krydres med et "messiansk" indhold.

At undersøger Israels fester vil ikke kun give en større forståelse for de jødiske rødder i vor tro, men også lære kristne om Guds frelsesplan op gennem historien. 3. Mos 23 nævner de her omtalte syv fester, som falder i årets løb: Påske, Det usyrede Brøds Fest, Den Første Frugts Fest, Pinse, Nytår, Den Store Forsoningsdag og Løvhyttefesten.

Find festerne i menuen til venstre.