Fasten for Gedaliah falder på den 3. tishri ifølge jødisk kalender.
Udgangspunktet for fasten er historien om Nebukadnezars erobring af Jerusalem i 586 f. Kr., hvorefter de rige og fornemme jøder blev ført i eksil i Babylon. Vi læser også at en stor gruppe jøder blev tilbage, idet vinmarker og landbruget skulle vedligeholdes, efter ordre fra Nebukadnezar. Han indsatte derfor en statholder til at regere over de resterende jøder i landet, og denne statholder blev Gedaliah. Han var en jøde fra en fornem adelig familie, en familie der altid havde støtte profeten Jeremias i hans advarsler mod folket.
Gedaliah blev afholdt af de resterende jøder i Israel, idet han regerede med mildhed og retfærdighed. Han talte til folket om at glemme opstand mod Babylon, at lægge våbene fra sig, og i stedet koncentrere sig om at genopbygge landet og jorden.
Gedaliah regerede retfærdigt - men kun i nogle måneder! Han deltog i en fest, der blev holdt til ære for ham selv, og dér blev han myrdet af Ishmael, en udfordrer fra den tidligere kongelige familie. Ishmael mente at han var bedre til at lede landet, hvilket var motivet for mordet.
Før mordet havde Israels folk en vis udstærkning af selvstyre, idet Gedaliah var indsat af Nebukadnezar. Men efter mordet på Babylons udvalgte, mistede det jødiske folk deres selvstændighed og var nu fanger både i Babylon og derhjemme i Israel.
Dagen er derfor blevet en dag med klage, og er gjort til en fastedag for det jødiske folk i verden.
Falder på dagen efter Rosh Hashanah. Arbejde er tilladt for jøder.
Hvordan kan kristne fejre denne jødiske helligdag?