Shavuot - Pinse/ugefesten.

Den jødiske pinse var oprindeligt en høstfest, hvor man fejrede, at høsten var begyndt. Ved den oprindelige påskefest havde man ofret byghøstens førstegrøde, og nu skulle man, 50 dage efter, ofre to hvedebrød, for nu var hvedehøsten gået ind.

Pinsen fik dog et mere historisk præg, så i dag fejrer man lovgivningen som blev givet på Sinaj. Jøderne fejrer festen i synagogen ved at læse op fra 2 Mos. 19-20. Dagen efter læses der op fra loven og profeterne, men også fra Ruths bog. I denne høres der om høst, men også om hvordan en ikke-jødisk kvinde bliver stammoder til David.

I hjemmene bliver der pyntet op med blomster og duftende urter bliver spredt på gulvet. Desuden er mælk og honning på en særlig måde tilknyttet festen, da disse leder tankerne hen på det forjættede land, der flyder med mælk og honning. Mellem påske og pinse går der 50 dage og perioden derimellem hedder Omer. Omer er et mål og svarer til den mængde byg, som børnene bragte til templet i perioden.

Shavout og kristendommen
Den umiddelbare forbindelse til kristendommen er klar, da Ånden blev udgydt på den jødiske pinsedag. Som pesach var en forudsætning for shavout, sådan er Jesu død og opstandelse en forudsætning for Åndens komme og udgydelse.