Sukkot
Løvhyttefesten er en fest til minde om vandringen i ørkenen. Festen falder i september eller oktober. Under løvhyttefesten blev Salomons tempel indviet (1 Kong 8). "Og da sker det at: Da præsterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens tempel; præsterne kunne ikke forrette tjenesten pga. skyen, fordi at Herrens herlighed fyldte Herrens tempel"(1 Kong. 8, 10-11). Løvhyttefesten bliver derfor af mange jøder forstået som en fest for Guds nærvær.
Festen fejres ved at man bygger hytter til minde om ørkentiden. Oprindeligt boede man i hytterne i en uge, men mange gør det ikke. Den sidste dag i løvhytteugen er helliget forbønnen for vand. Jøderne var afhængige af vand, da de gik i ørkenen, og dermed er det at få regn, det samme som en velsignelse fa Gud. Løvhyttefesten falder netop i regntiden. Under festen laves en lulav, der bindes af en palmegren, myrtekvist og pilekvist - disse er specielt glade for at få vand. Buketten slås derefter i de fire verdenshjørner, for at Guds velsignelse i form af vand må nå ud til hele verden.
Der er 2 symboler fra løvhyttefesten som Jesus bruger i sin forkyndelse - for det første, at Gud tager bolig midt i blandt sit folk (fx Joh 1, 14: Ordet blev kød og tog bolig midt i blandt os) og for det andet, at livets vand skal nå ud hele verden. I Joh 7, 37-39 står Jesus frem på løvhyttefestens sidste og mest højtidelig dag og råber: Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå som Skriften siger: "Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand". Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. Forbindelsen med vand er tydeligt - Jesus stiller sig her frem som opfyldelsen på deres bønner.
Kristne aktiviteter i forbindelse med sukkot:
