På den tiende dag efter det jødiske nytår (også kendt med dets hebraiske navn; Rosh HaShanah) starter Yom Kippur d. 10 tishri. Yom Kippur, også kaldt "Den Store Forsoningsdag" er påbudt det jødiske folk i 3. Mosebog 23,26-32, og tidligere i bogen, i kapitel 16 kan du læse en meget dramatisk beskrivelse af hvad der skete netop dén dag i Jerusalem på templets tid.
Grunden til at jøderne fik en "stor forsoningsdag" er ud fra forståelsen af, at det jødiske folk måtte have en dag med bodsudøvelse, bekendelse af syndere og håbet om Guds tilgivelse.
Siden hen kom der jødiske legender til, der eksempelvis forsøgte at forklare, "at Gud netop på dén dag tilgav folket Israel dets store skyld for dets frafald, da de under Moses' ledelse, dog alligevel tilbad guldkalven i ørkenen. Man mener at der derfor er en særlig magt over Guds tilgivelse på denne dag.
Forsoningsdagen er for jøderne nok den alvorligste dag i hele året og folket er meget seriøse med at overholde den; både verdslige og ortodokse. Alle går på denne dag i den jødiske synagoge, og vi kristne kan bedst sammenligne jødernes fejring af forsoingsdagen, med danskernes fejring af juleaften, hvor alle kommer med i kirken.
For de ortodokse er d. 9. tishri et højdepunkt, idet de denne aften forbereder sig på selve forsoningsdagen. Efter morgenbønnen på d. 9. tishri kalder faderen i huset familien sammen til en mindestund, hvor alle skal mindes det offer der blev givet i templet. Nu, på denne dag, skal den jødiske familie også bringe et offer. De finder deres begrundelse ud fra Salme 107 og Job 33, v. 24, hvor der står: (en engel fra Gud siger): "Løsepenge har jeg fået, svinger man dyrene, dr helst skal være hvide, tre gange omkring hovedet, mens man siger: Denne hane skal være stedfortrædende og forsoning for mig. Den skal gå til døden, men jeg til et sundt, godt og langt liv i fred". Det drejer sig altså om at mændene skal svinge en hane rundt i luften, knække dets nakke og derved få syndsforladelse, som det skete i templet engang. Efter dyret er dødt, bliver det enten slagtet, givet videre til fattige eller spist indenfor familien. Målet er at mennesket kan blive forsonet med Gud!
Derefter skal den enkelte jøde gå til alle man har fornærmet eller forudrettet i det sidste års tid, og deér bede om tilgivelse. Jødernes forstår nemlig Gud således, at mennesket ikke kan få forsoning med Gud, hvis man på samme tid har fjender eller uvenner på jorden.
Når mørket har sænket sig på d. 9. tishri, spiser man et godt måltid mad, vasker sig, velsigner sin familie (det gør husfaderen) og moderen tænder to lys. Derefter er det blevet d. 10 tishri og familien går i synagogen og de bliver der resten af aftenen. Fra dette tidspunkt faster familien. Det vil sige at syge, gamle og børn under 10 år er fritaget. De ældre børn over 10 år blev stille og roligt præsenteret for fasten, og fik derfor et måltid ved middagstid. Under Yom Kippur må man ikke vaske hele kroppen eller bære lædersko. Angående bad, så må man kun skylle hænderne med vand tre gange og fugte øjnene med en våd finger. Ellers intet bad!
Når familien er i synagogen er alt hvidt og mændene er iført deres hvide ligskjorter, som var de allerede døde i synden. Bedepultene i synagogerne er dækket med hvide klæder, og kvinderne iklæder sig hvide bluser.
I det gamle Polen, da jøderne dér var mange, kunne man endda se bodsudøvere piske sig selv udenfor indgangen til synagogen. De slog sig selv med piske 40 minus-ét-slag, som var den gamle synagogestraf for overtrædelser (se 2. Kor 11,24).
Så som du nok kan læse her, er der masser af alvor forbundet med jødernes fejring af Yom Kippur. Det skal dog også siges at der er glæde, tak og jubel forbundet med den frihed jødernes oplever i forbindelse med Yom Kippur. De håber jo på Guds tilgivelse, på at alle deres syndere er slettet fra Guds register, og jøderne er overbeviste om, at hvis de ikke er helhjertede i deres forhold til Gud, vil de ikke blive tilgivet deres syndere.
Under synagoge-gudstjenesten ved Yom Kippur træder menighedens repræsentanter frem og beder en bøn, hvori alle løfter, forbandelser og onde sætninger bliver kaldt tilbage til én selv, bliver tilgivet. Det utrolige er, at ens onde gerninger ikke gælder fortiden, men fremtiden. der bedes altså om tilgivelse for de onde sætninger man vil sige i fremtiden. Det er defor forståeligt at netop denne bøn denne dag, er blevet misbrugt på det groveste.
Arbejde er ikke tilladt for jøder.
Hvordan kan kristne fejre denne jødiske helligdag?
