Livet som volontør
Af Meet the people-volontør Kirsten Christensen

Mit navn er Kirsten. Jeg er 20 år og kommer oprindeligt fra Gl. Sole ved Vejle, men er lige nu volontør på et handicaphjem i Jerusalem. En beslutning som jeg bestemt ikke har fortrudt! Efter at jeg i sommer blev student, havde jeg lyst til der skulle ske lidt nyt i mit liv, og det skal jeg lige love for der er! Mit liv har ændret sig på alle tænkelige måder. At flytte fra Danmark til Israel har både indebåret at flytte hjemmefra og ind i en lejlighed sammen med et par andre (tyske) piger, i større eller mindre grad at få egen husholdning, nyt arbejde som jeg aldrig har prøvet før, nye kulturer – både den jødiske og arabiske, nye sprog osv.

Min opgave som volontør
Min primære opgave hernede er mit arbejde på et lille handicaphjem med 6 beboere. Min opgave består kort sagt i at hjælpe dem til at få så normal en hverdag som muligt. Da det er et jødisk hjem, tager jeg mig kun af kvinderne, og mandlige ansatte tager sig af de mandlige beboere. Det har været en rigtig dejlig start for mig! I starten var den personlige pleje lidt grænseoverskridende, men jeg fik at vide, at det kunne være en hjælp at tænke på, at det er langt mere værdigt for dem at være anstændige og rene, end det er ydmygende at blive vasket af en anden. Ved at arbejde der får man også mulighed for at opleve den jødiske kultur helt tæt på med alt, hvad det indebærer så som kosher-køkken (mælk og kød adskilt i køkkenet), maden der tænder sig selv om sabbatten, mændene der bærer kippa osv.

En sammensat kultur – i konflikt
I Israel kan man ikke sige kultur uden at tænke på både den jødiske og arabiske kultur. At se to nationer, jøder og arabere, leve så tæt op af hinanden for det meste i fred og idyl og samtidigt vide, at de selv samme nationer er i strid med hinanden er vildt spændende at opleve. Jeg arbejder sammen med en mand, der er palæstinenser og muslim, men samtidig bor og arbejder han i Israel og har derfor (officielt) ikke tilladelse til at tage til Vestbredden. Han taler både arabisk og hebraisk flydende. At møde og forsøge at forstå sådan en mands følelser er problematisk, men tror mig, vildt spændende!

Sproglig udvikling
Før jeg rejste havde jeg også en forventning om at jeg skulle ned at lære en smule hebraisk. Men jeg må nu efter 1½ måneds tid hernede erkende, at det ikke er det hebraiske, der har udviklet sig så meget, men til gengæld mit engelske. Og nu er jeg ved at have engelsk så meget på plads, at jeg har overskud til at skulle lære mere end bare enkeltstående gloser på hebraisk.

Israel – et helt halvt år
At rejse væk fra alt, hvad man kender i 6 måneder, gør man ikke uden at forestille sig, hvordan man vil reagere i de nye omgivelser. Det at skulle være væk fra venner – og for mig især min kæreste og familie, havde jeg ventet ville udløse de helt store følelser. Selvfølgelig har jeg haft hjemve og savnet dem, men der har været så meget nyt, der skulle læres, opleves og på alle tænkelige måder sanses, at der ikke har været plads til det tomrum, jeg havde frygtet.
Jeg har nu fået en hverdag og er ved at være faldet godt til, og jeg er glad for, at jeg skal være her i et helt halvt år!