Mit møde med de religiøse jøder
Af Meet the people-volontør Trine Mellergaard

Nu har jeg været i Israel i 2 ½ måned og føler mig efterhånden rigtigt hjemme i Jerusalem. Jeg holder på mange måder af den israelske kultur og stemning – både den jødiske og arabiske. Jeg tror, vi danskere kunne lære lidt af deres mentalitet bl.a. med stort set aldrig at have travlt med at skulle nå noget eller ikke altid være så rationel og effektiv, selvom det nok også er det, som kan frustrere én nogle gange.

Først og fremmest jøde
Mit første møde med den jødiske kultur skete dog længe før, jeg rejste til Israel. Det var nemlig på Jews-for-Jesus-kampagne i New York i sommeren 2007, men der må siges at være stor forskel på de messianske jøder, jeg var sammen med der og de religiøse jøder, jeg er omgivet med her i Jerusalem.
Som religiøs jøde følger man kosher-reglerne (renhedsforskrifter), overholder sabbatten (hviledagen) til det yderste (fx ved ikke at se TV, tænde for aircondition osv.), læser i sin bønnebog i bussen (hvor der står, hvad og hvordan man skal bede) og meget mere. Min fornemmelse er dog, at mange af dem, lige meget i hvor høj grad de overholder alt dette, gør det mere af en nationalistisk årsag end af en egentlig personlig tro. Det er mere en følelse af at være stolt af sit folk, som er berettiget til at have det her jødiske land, og derfor er det vigtig at være så jødisk som muligt.

Jesus er Messias
De messianske jøder – både her i Israel og dem, jeg mødte i New York – er helt anderledes. De er stadig stolte af at være jøder, og mange af dem bærer stadig kippa og holder de jødiske helligdage, men der er en helt klart forskel i deres måde at tro på. Deres iver for at læse i Ordet og lære Gud bedre at kende kommer ikke af tvang, men grunder i den glæde og frihed, som der er at finde der. I, at de kender Yeshua/Jesus som Messias, hvilket for dem ikke sætter Tanach (det Gamle Testamente) ud af kraft, men netop fuldender det. Jeg kan huske én af mine venner fra New York sagde til mig, at han aldrig har følt sig mere jødisk end den dag, da han opdagede, at Yeshua er den Messias, som han havde gået og ventet på, og som kom for at frelse ikke bare jøderne, men hele verden.

Be´ for jøderne
Jeg oplever, at selv de religiøse jøder, som virkelig tror på Gud (Ha shem = Navnet), har det slør over øjnene, når de læser Tanach, som Paulus taler om i 2. Kor. 3, 15- 18- Der er derfor god grund til at bede for, at Gud enten må åbenbare Yeshua for dem gennem de gamle testamentlige profetier, eller at de må mærke en forskel ved os kristne, som lever blandt dem, og at det må gøre dem nysgerrige (eller ligefrem misundelse – Rom 11, 11).

2. Korintherbrev 3: v15  Ja, lige til i dag ligger der et slør over deres hjerte, når Moses læses op. v16  »Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« v17  – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. v18  Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.

Romerbrevet 11: v11  Jeg spørger nu: Snublede de, for at de skulle falde? Aldeles ikke! Men ved deres fald kom frelsen til hedningerne for at ægge dem til misundelse

Kunne du tænke dig at komme med på en kampagne med Jews for Jesus? Tjek http://ung.israel.dk/volontoer eller læs mere om arbejdet på www.jewsforjesus.org