Det er blevet februar og allerede nu kan jeg se tilbage på spændende og uforglemmelige oplevelser, siden jeg d. 5. jan. 2009 drog af sted til Israel som volontør.
I sommeren 2008 sprang jeg ud som glad student fra Holstebro Gymnasium – ud i en ukendt fremtid. Et hav af muligheder lå åbne foran mig, men lysten til at træffe et konkret valg omkring fremtiden havde jeg ikke. Jeg ville bare nyde sommeren og friheden væk fra skole.
Hen i August-måned blev jeg ringet op af min efterskoleveninde Dina Schrøder. Hun havde netop set en annonce i Israelsmissionens avis, hvori de søgte to volontører ”as soon as possible” til forsoningsprojektet Musalaha i Israel. På internettet fandt vi flere informationer om projektet og valgte derefter at kontakte Israelsmissionens Unge yderligere. Der gik nogen tid uden vi hørte nærmere, hvilket resulterede i, at vi ikke havde så store forventninger til, at netop vi skulle ned og være en del af Musalaha. Men pludselig i løbet af et par dage var vi ”på vej” til Israel.
Det hele gik så hurtigt, at jeg knap nok selv kunne følge med. Og det blev ikke mindre af, at jeg allerede i den efterfølgende uge blev kastet ud i et 3 ugers kursus for ”youth leader” afholdt af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). De vilde forventninger til kurset havde jeg ikke nået at få, da mit sind mest af alt var fyldt med alverdens bekymringer. Men på trods af de mange bekymringer og tanker om, hvordan det hele skulle gå, havde jeg inderst inde en god fornemmelse. Denne gode fornemmelse skyldtes udelukkende visheden om, at Gud netop har lagt denne vej tilrette for mig. Der er sket en del ændringer i forhold til tidligere udsendte volontører til Musalaha, hvilket har gjort det muligt, at netop vi kunne komme af sted, og generelt er der bare rigtig mange ting, som er gået op i en større enhed, hvilket jeg ikke tror er en tilfældighed.
DUF-kursuset blev en stor succes – og ja, alle mine bekymringer var spildt. Igennem kurset fik jeg en masse nyttig viden i relation til det at være ”youth leader” samt gode redskaber til at tage med videre i arbejdet for Musalaha.
En utrolig vigtig del af kurset var også, at lære de to unge palæstinensere, Yousef og Samouel, rigtig godt at kende, da vi alle skal arbejde indenfor Musalaha. Heldigvis svinger vi ufattelig godt sammen, hvilket udelukkende er med til at skabe en rigtig god grund for vores arbejde indenfor Musalaha. (Jeg glæder mig også rigtig meget til at se dem igen :-)
”Musalaha” er det arabiske ord for forsoning, hvilket netop er hele formålet med projektet, som hovedsageligt arbejder blandt de messianske (Jesus-troende) jøder og kristne arabere/palæstinensere. Vi ønsker at skabe relationer på trods af den smertefulde kløft, som skiller de to folk ad, samt de enorme politiske, kulturelle, sociale og sproglige forskelle. Dette gøres med udgangspunkt i den fælles tro på Jesus Kristus og hans lære.
Projektet omfatter alle aldersgrupper, men vi vil mest komme til at koncentrere os om de unge, hvor én af hovedopgaverne er ledertræning i Betlehem og Ramallah. Derudover er der en del forskellige aktiviteter, ture og lejre, som vi skal tage del i, både hvad angår planlægning og udførelse. Da både ledertræningen og aktiviteterne kun er nogle få dage om måneden, kommer vores hverdag til at foregå på Musalahas kontor i Jerusalem, hvor vi skal lave meget forskelligt forfaldende arbejde.
Endvidere er det også en del af vores arbejde, at prøve at få en større viden om den konflikt, der udspænder sig mellem palæstinenserne og israelerne. Det bliver en udfordring at prøve at forstå dem og det had, de grundlæggende har til det andet folk, samt ikke kun at tage et bestemt parti, men at være neutral udadtil ligesom Musalaha er.
En anden udfordring, som bliver meget spændende, er at lære og få kendskab til deres kultur samt at acceptere deres måde at gøre og håndtere tingene på. Vi kommer ikke derned med en ambition om at lave om på alt, men vi skal prøve på at finde en god balance mellem at bidrage med noget fra vores egen kultur og tage imod noget af deres kultur.
Men en god gang tålmodighed får vi vist brug for under alle omstændigheder, da tingene ikke går helt så hurtigt og planmæssigt som her i Danmark!
Mine personlige forventninger til de kommende 7 måneder.. ja.. dem har jeg faktisk ikke så mange af. Jeg har kun nogle forventninger til Gud om, at han vil være med og bruge mig i hans arbejde. At jeg må være en del af et projekt, som fremmer freden i Israel og gøre en forskel for de enkelte mennesker, som er inddraget i projektet.
Og så glæder jeg mig bare rigtig meget til at få lov til at bo i det hellige land Israel, i så lang tid, hvilket giver anledning til at komme rundt i landet og se de mange hellige steder.
Til slut tager jeg mig den frimodighed at bede om din forbøn for Musalaha og projektets aktiviteter i Israel og Palæstina – derigennem kan du være med til at gøre en stor forskel!
Med venlig hilsen Birgitte Søe
