Livet som volontør
Af Meet the people-volontør Kirsten Christensen

Mit navn er Kirsten. Jeg er 20 år og kommer oprindeligt fra Gl. Sole ved Vejle, men er lige nu volontør på et handicaphjem i Jerusalem. En beslutning som jeg bestemt ikke har fortrudt! Efter at jeg i sommer blev student, havde jeg lyst til der skulle ske lidt nyt i mit liv, og det skal jeg lige love for der er! Mit liv har ændret sig på alle tænkelige måder. At flytte fra Danmark til Israel har både indebåret at flytte hjemmefra og ind i en lejlighed sammen med et par andre (tyske) piger, i større eller mindre grad at få egen husholdning, nyt arbejde som jeg aldrig har prøvet før, nye kulturer – både den jødiske og arabiske, nye sprog osv.

Min opgave som volontør
Min primære opgave hernede er mit arbejde på et lille handicaphjem med 6 beboere. Min opgave består kort sagt i at hjælpe dem til at få så normal en hverdag som muligt. Da det er et jødisk hjem, tager jeg mig kun af kvinderne, og mandlige ansatte tager sig af de mandlige beboere. Det har været en rigtig dejlig start for mig! I starten var den personlige pleje lidt grænseoverskridende, men jeg fik at vide, at det kunne være en hjælp at tænke på, at det er langt mere værdigt for dem at være anstændige og rene, end det er ydmygende at blive vasket af en anden. Ved at arbejde der får man også mulighed for at opleve den jødiske kultur helt tæt på med alt, hvad det indebærer så som kosher-køkken (mælk og kød adskilt i køkkenet), maden der tænder sig selv om sabbatten, mændene der bærer kippa osv.

En sammensat kultur – i konflikt
I Israel kan man ikke sige kultur uden at tænke på både den jødiske og arabiske kultur. At se to nationer, jøder og arabere, leve så tæt op af hinanden for det meste i fred og idyl og samtidigt vide, at de selv samme nationer er i strid med hinanden er vildt spændende at opleve. Jeg arbejder sammen med en mand, der er palæstinenser og muslim, men samtidig bor og arbejder han i Israel og har derfor (officielt) ikke tilladelse til at tage til Vestbredden. Han taler både arabisk og hebraisk flydende. At møde og forsøge at forstå sådan en mands følelser er problematisk, men tror mig, vildt spændende!

Sproglig udvikling
Før jeg rejste havde jeg også en forventning om at jeg skulle ned at lære en smule hebraisk. Men jeg må nu efter 1½ måneds tid hernede erkende, at det ikke er det hebraiske, der har udviklet sig så meget, men til gengæld mit engelske. Og nu er jeg ved at have engelsk så meget på plads, at jeg har overskud til at skulle lære mere end bare enkeltstående gloser på hebraisk.

Israel – et helt halvt år
At rejse væk fra alt, hvad man kender i 6 måneder, gør man ikke uden at forestille sig, hvordan man vil reagere i de nye omgivelser. Det at skulle være væk fra venner – og for mig især min kæreste og familie, havde jeg ventet ville udløse de helt store følelser. Selvfølgelig har jeg haft hjemve og savnet dem, men der har været så meget nyt, der skulle læres, opleves og på alle tænkelige måder sanses, at der ikke har været plads til det tomrum, jeg havde frygtet.
Jeg har nu fået en hverdag og er ved at være faldet godt til, og jeg er glad for, at jeg skal være her i et helt halvt år!

Mit møde med de religiøse jøder
Af Meet the people-volontør Trine Mellergaard

Nu har jeg været i Israel i 2 ½ måned og føler mig efterhånden rigtigt hjemme i Jerusalem. Jeg holder på mange måder af den israelske kultur og stemning – både den jødiske og arabiske. Jeg tror, vi danskere kunne lære lidt af deres mentalitet bl.a. med stort set aldrig at have travlt med at skulle nå noget eller ikke altid være så rationel og effektiv, selvom det nok også er det, som kan frustrere én nogle gange.

Først og fremmest jøde
Mit første møde med den jødiske kultur skete dog længe før, jeg rejste til Israel. Det var nemlig på Jews-for-Jesus-kampagne i New York i sommeren 2007, men der må siges at være stor forskel på de messianske jøder, jeg var sammen med der og de religiøse jøder, jeg er omgivet med her i Jerusalem.
Som religiøs jøde følger man kosher-reglerne (renhedsforskrifter), overholder sabbatten (hviledagen) til det yderste (fx ved ikke at se TV, tænde for aircondition osv.), læser i sin bønnebog i bussen (hvor der står, hvad og hvordan man skal bede) og meget mere. Min fornemmelse er dog, at mange af dem, lige meget i hvor høj grad de overholder alt dette, gør det mere af en nationalistisk årsag end af en egentlig personlig tro. Det er mere en følelse af at være stolt af sit folk, som er berettiget til at have det her jødiske land, og derfor er det vigtig at være så jødisk som muligt.

Jesus er Messias
De messianske jøder – både her i Israel og dem, jeg mødte i New York – er helt anderledes. De er stadig stolte af at være jøder, og mange af dem bærer stadig kippa og holder de jødiske helligdage, men der er en helt klart forskel i deres måde at tro på. Deres iver for at læse i Ordet og lære Gud bedre at kende kommer ikke af tvang, men grunder i den glæde og frihed, som der er at finde der. I, at de kender Yeshua/Jesus som Messias, hvilket for dem ikke sætter Tanach (det Gamle Testamente) ud af kraft, men netop fuldender det. Jeg kan huske én af mine venner fra New York sagde til mig, at han aldrig har følt sig mere jødisk end den dag, da han opdagede, at Yeshua er den Messias, som han havde gået og ventet på, og som kom for at frelse ikke bare jøderne, men hele verden.

Be´ for jøderne
Jeg oplever, at selv de religiøse jøder, som virkelig tror på Gud (Ha shem = Navnet), har det slør over øjnene, når de læser Tanach, som Paulus taler om i 2. Kor. 3, 15- 18- Der er derfor god grund til at bede for, at Gud enten må åbenbare Yeshua for dem gennem de gamle testamentlige profetier, eller at de må mærke en forskel ved os kristne, som lever blandt dem, og at det må gøre dem nysgerrige (eller ligefrem misundelse – Rom 11, 11).

2. Korintherbrev 3: v15  Ja, lige til i dag ligger der et slør over deres hjerte, når Moses læses op. v16  »Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« v17  – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. v18  Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.

Romerbrevet 11: v11  Jeg spørger nu: Snublede de, for at de skulle falde? Aldeles ikke! Men ved deres fald kom frelsen til hedningerne for at ægge dem til misundelse

Kunne du også tænke dig at komme et halvt år til Israel, så kontakt Lise på 26744229 eller tjek http://ung.israel.dk/volontoer.