Arbejde blandt jøder og arabere

Den Danske Kirke

Alt går ikke op i arbejde under et volontørophold i Jerusalem. Fritiden fylder også en stor del, og her er der mange gode tilbud ud fra Den Danske Kirke.

At Meet the People of Israel er et folkekirkeligt volontørprogram under Israelsmissionens Unge betyder, at vi knytter an til Den Danske Folkekirke og i Jerusalem helt specifikt til Den Danske Kirke.

Den Danske Kirkes medarbejdere giver introduktion, støtte og opbakning under hele opholdet, samt tilbyder en række arrangementer. Det betyder ikke, at man behøver at have en kirkelig baggrund som MTP-volontør. Det vigtigste er, at man har lyst til at hjælpe andre mennesker i nød, da MTP er et socialt/diakonalt program. Omvendt giver et MTP-opholdet rig mulighed for at blive en del af et kristent fællesskab med kvalificeret bibelundervisning, lovsang og gode diskussioner, hvor alle kan deltage uanset tro, person og livsholdning.

Den Danske Kirke tilbyder:

  • Et bredt program med ugentlige menighedsmøder med spændende gæstetalere, gudstjenester, lovsang og meget andet
  • Undervisning i alt fra kristendommens jødiske rødder og messianske jøders situation til muslimsk kultur og den politiske situation
  • Guidede ture i Jerusalem og omegn hver anden uge
  • Heldagsture i Israel og flerdags studietur til Galilæa
  • En tryg base og et dansk fællesskab midt i det fremmede
  • Et kristent fællesskab med plads til alle uanset kirkelig baggrund 

Hjertelig velkommen til Jerusalem - til en spændende og anderledes tilværelse for nogle måneder af dit liv. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte menighedsarbejder/volontørkoordinator (Lise) og præst (Jakob) i Den Danske Kirke:

Lise og Jakob Nielsen

Bar Kochba 91/5, IL-Jerusalem 97892

Tlf. +972 544423154

Email: jakobwn@remove-meisrael.dk

Præstepar i Jerusalem

Kristeligt Dagblad skriver om Lise og Jakob Wilms Nielsen - Israelsmissionens udsendte præstepar til Den danske Kirke Læs mere her