|
|
|
|
Moduler er ikke alt. En stor del af et ophold i Israel og Jerusalem er fritiden og her er der mulighed for blandt andet at benytte sig af de mange gode arrangementer der tilbydes, ud fra Den Danske Kirke.
Den Danske Israelsmission og Israelsmissionens Unge er folkekirkelige bevægelser og knytter derfor an til Den Danske Folkekirke og i Jerusalem helt specifikt til Den Danske Kirke.
Den Danske Kirke tilbyder: - Et kristent fællesskab med kvalificeret bibelundervisning, lovsang og gode diskussioner, hvor alle kan deltage uanset tro, person og livsholdning.
- Et bredt program med ugentlige menighedsmøder med spændende gæstetalere, gudstjenester, lovsang og meget andet.
- Undervisning i alt fra kristendommens jødiske rødder og messianske jøders situation til muslimsk kultur og den politiske situation.
- Guidede ture i Jerusalem og omegn hver anden uge.
- Heldagsture i Israel og flerdags studietur til Galilæa.
- En tryg base og et dansk fællesskab midt i det fremmede.
- Et kristent fællesskab med plads til alle uanset kirkelig baggrund.
Hjertelig velkommen til Jerusalem - til en spændende og anderledes tilværelse for nogle måneder af dit liv. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte menighedsarbejder/volontørkoordinator (Lise) og præst (Jakob) i Den Danske Kirke:
Lise og Jakob Nielsen Bar Kochba 91/5, IL-Jerusalem 97892 jakobwn@israel.dk Tlf. +972 544423154
|