Arbejde blandt jøder og arabere

Moduler

I praksis vil et missionspilotophold være sammenstykket af en række forskellige moduler af varierende længde. Her kan du se en oversigt over modulerne som de ser ud lige nu (ændringer kan forekomme)

  • 2 uges indledende undervisning i Mission og med særligt fokus på Mission i Israel
    • Undervisning i moderne missionsforståelse. Hvor en traditionel missionsopfattelse er blevet afløst af at fokus på Guds mission til verden, gensidighed, dialog og holisme. Introduktion til de særlige udfordringer forbundet med at være involveret i Guds mission til det jødiske folk. Antimissionærer, skyggen fra Holocaust, messianske jøder osv.
  • 2 ugers modul hos Beit Shar Shalom i Jeruslaem (Chosen People Ministries center)
    • Beit Shar Shalom er en organisation, som gennem tjeneste for Holocaust-overlevere, ældre, enlige forældre, nødhjælp og børnearbejde ønsker at bringe et vidnesbyrd om Jesus som jødernes Messias. Læs mere på www.beitsarshalom.com
  • 2 ugers “kristendommens jødiske rødder”-modul
    • Kristendommens jødiske rødder er en fælles betegnelse for alt hvad der har med den jødiske baggrund for bibelens bøger. Modulet vil bestå af undervisning i Jerusalem med ekskursioner til de bibelske steder og en tre dages galilæatur.
  • 3 ugers modul i Tel Aviv med base hos Jews for Jesus
    • Jews for Jesus (JFJ) er en jødisk evangeliserende organisation, som er optaget af at gøre jøder opmærksomme på jøden Jesus og opfordre dem til at tage stilling til ham. De tre uger vil indeholde undervisning i JFJ’s metoder, outreach, opfølgning men også praktisk arbejde i JFJ ministry center i Tel Aviv. Læs mere om JFJ-Israel her
  • 1 uge hos bibelselskabet
    • Bibelselskabet i Israel arbejder for at bringe hele Guds ord (Både det gamle og det nye testamente), og de gode nyheder om frelse og fred i Israels Messias til Israels folk. De laver outreach men også humanitære hjælpeprojekter. Læs mere på deres hjemmeside
  • 1 uge hos Machaseh
    • Machaseh er en en messiansk diakonal organisation som hjælper voldsramte kvinder, holocaust overlevere og fattige flygtningefamilier. 
  • 1 ugers modul om Musalaha/forsoning
    • Musalaha (Arabisk for ”forsoning”) er en organisation hvor palæstinensiske kristne og messianske jøder arbejder sammen på at skabe forsoning imellem de to grupper. Den Israelsk-Palæstinensiske konflikt går også langt ind i rækken af jesustroende på begge sider, og Musalahas arbejde består i at pege på det fælles udgangspunkt i troen på Jesus. Modulet vil bestå af undervisning i Musalahas forsonings-curriculum. Besøg på deres kontor. Møde med unge fra begge sider af konflikten, samt undervisning med ekskursioner i den historiske baggrund for konflikten. Læs mere om Musalaha på deres hjemmeside www.musalaha.org