Arbejde blandt jøder og arabere
Musalaha

Musalaha volontører 2010

Eva Jacobsen og Jonathan Thormann Nielsen arbejdede fra marts til august 2010 i Jerusalem/Vestbredden med forsoningsarbejde blandt jøder og palæstinensere. Besøg deres blog.

Musalaha

Musalaha er en kristen organisation, der har hovedkontor i Jerusalem og arbejder for fred og forsoning mellem messianske jøder og kristne palæstinensere/arabere.

Forsoningsarbejdet bygger på forsoningen i Kristus fremfor på politiske standpunkter. 

Musalaha arrangerer ørkenture og aktiviteter, der fremmer fællesskab og dialog mellem deltagerne.

Gennem bibellæsning, bøn, madlavning og kamelridning opbygges en atmosfære af forsoning og kærlighed, som nedbryder mure af fjendskab og had.

Se mere om Musalaha på deres hjemmeside www.musalaha.org

Israelsmissionens Unge ønsker at støtte Musalaha-projektet med danske unge volontører, der gennem Israelsmissionens Unge udsendes til Israel, og dér, som ledere, eller arrangører, er med til at skabe børnesommerlejre, forsoningsture, og freds-elementer, der som en helhed, er med til at skabe den fred, som verden synes er så svær at se - det sker gennem Musalaha!

Israel finder fred ved forsoningsprojektet Musalaha - vil du være med til at bære?

Kontakt kontoret efter mulige volontørstillinger (via tlf 51953209 eller iu@remove-meisrael.dk ) eller søg hér, efter de mulige volontør-stillinger netop nu. Samtidig tilbyder IU-kontoret Musalaha-hæftet "Elsk din næste", der blev udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Israelsmissionens Unge i og Musalaha-kontoret i Jerusalem i 2005.

Podcast fra Musalaha-volontørerne - Del 1!

Flash is required!

Podcast - Del 2

Flash is required!

Præsentation af Musalahavolontørerne 2010

Hej IU'ere  

Vi er taget afsted til Israel for at arbejde hos Musalaha som volontører, og da vi jo er ansat af Israelsmissionens Unge vil vi lige give jer en lille præsentation af os selv. 

Mit navn er Jonathan Thormann Nielsen. Jeg er vokset op i Hammerum ved Herning, hvorfra jeg blev sproglig student i 2005. Jeg tog derefter afsted til USA, hvor jeg rejste rundt med et team på seks amerikanere og mig, hvor vi spillede musik og fortalte om Jesus i kirker, på skoler og på plejehjem, hovedsageligt i de nordlige midtvest stater. Det var meget lærerigt for mig selv som menneske, om teamarbejde, om kulturforskelle og om relationer.  Efter USA flyttede jeg hjem til Herning, hvor jeg arbejdede i noget så jordnært som "jem og fix" og var aktiv i lovsangsbandet til rytmisk gudstjeneste i Herning Kirke. Så besluttede jeg nok en gang, at Bertel Haarder ikke skulle styre min lyst til at få oplevelser, så jeg tog til København, hvor jeg arbejdede som volontør for KFS. Dette var lærerigt for mine personlige menneskelige egenskaber især i forhold til samtale med gymnasieelever. Så var det jo selvfølgelig tid til at hive teltpløkkerne op igen, og jeg flyttede til Århus, hvor jeg læser til International Socialrådgiver. Jeg er udover dette aktiv i Århus Valgmenighed. Jeg har nu boet i Århus i halvandet år, og var sådan set begyndt at føle, jeg kunne kalde det for hjem, da denne mulighed dukkede op. Jeg glæder mig meget til at skulle afsted og bidrage med min ungdomsledererfaring herhjemmefra. Jeg glæder mig også til at opleve Musalaha projektet i praksis. 

Men I hører mere om vores forventninger om et par uger. 

Jeg hedder Eva Jacobsen og er 23 år, tidligere teologistuderende på Menighedsfakultetet i Århus, kommende sygeplejerske (jeg skal lige begynde på studiet først ;)) og altså nuværende volontør for IU. Jeg er vokset op i Frederikssund på Sjælland, der boede jeg med mine forældre og min lillesøster. Efter jeg blev student i 2005 tog jeg et år på Bibelskole i England på Capernwray Hall. Det var et år med masser af Bibelundervisning og masser af nye venskaber. Derefter kom jeg hjem og skulle tjene lidt penge før jeg begyndte at læse, så jeg arbejdede på plejehjem. Det år brugte jeg også meget tid på mine spejderpiger (jeg har været grøn pigespejder i 13 år). Sommeren 2007 flyttede jeg til Århus og begyndte på en BA i teologi. Det var et spændende studium og jeg nød virkelig at få større indsigt i teologien, men jeg vil gerne være sygeplejerske, jeg har et meget stort omsorgsgen og jeg nyder at arbejde med mennesker og at hjælpe mennesker, så derfor stoppede jeg på studiet og siden da har jeg arbejdet i en børnehave i Tilst.  

Nu er jeg så ved at være klar til et halvt år i Jerusalem og blive udfordret på nye måder. Jeg glæder mig til at opleve kulturen i Israel og på Vestbredden, jeg glæder mig til at lære mennesker fra begge sider at kende, og jeg tror på, at meget kan forbedres gennem et bedre kendskab til den anden side og at menneskelige relationer er det fundament vi må bygge vores verden og fremtid på. 

Vi har været kærester i 9 måneder, og vi ser også det her arbejde som en mulighed for at lære hinanden at kende på nye områder. Men vores hovedmål er projektet og forsoning, det at vi får en oplevelse sammen som par er bare en bonus ;) 

Musalaha er en organisation, som arbejder med forsoning mellem Israelere og Palæstinensere. De har flere forskellige projekter. Men da vi er unge bliver vi tilkoblet deres ungdomsprojekt. Vi skal hovedsageligt være facilitatorer af ungdomsledertræning af unge palæstinensere og hjælpe med at give ledertræning og samarbejde mellem ungdomsgrupper fodfæste på Vestbredden. Dette arbejde har været igang i nogle år og vi skal hjælpe med at viderføre processen.

Vores fokus kommer til at ligge i 4 hovedbyuer: I Bethlehem er der et nogenlunde velfungerende samarbejde ungdomsgrupperne imellem, dette skal grundfæstes, så de selv kan lære at tage mere ansvar. I Ramallah er det mere begrænset og her bliver en af hovedopgaverne at forsøge at få ungdomsledertræningen i sig selv etableret. Nablus er en svær by, men det er også et mål at få etableret ungdomsledertræning heroppe. Den sidste sted er Øst Jerusalem, og her må vi se hvad vi kan nå frem til, da der jo i alle områderne er mange udfordringer. 

Vi håber, I har lyst til at følge med både på vores blog og i vores Facebookgruppe.

Guds fred, Jonathan og Eva 

Mit Musalaha 08-09 - af Birgitte Søe

Birgitte Søe

Det er blevet februar og allerede nu kan jeg se tilbage på spændende og uforglemmelige oplevelser, siden jeg d. 5. jan. 2009 drog af sted til Israel som volontør.
I sommeren 2008 sprang jeg ud som glad student fra Holstebro Gymnasium – ud i en ukendt fremtid. Et hav af muligheder lå åbne foran mig, men lysten til at træffe et konkret valg omkring fremtiden havde jeg ikke. Jeg ville bare nyde sommeren og friheden væk fra skole.
Hen i August-måned blev jeg ringet op af min efterskoleveninde Dina Schrøder. Hun havde netop set en annonce i Israelsmissionens avis, hvori de søgte to volontører ”as soon as possible” til forsoningsprojektet Musalaha i Israel. På internettet fandt vi flere informationer om projektet og valgte derefter at kontakte Israelsmissionens Unge yderligere. Der gik nogen tid uden vi hørte nærmere, hvilket resulterede i, at vi ikke havde så store forventninger til, at netop vi skulle ned og være en del af Musalaha. Men pludselig i løbet af et par dage var vi ”på vej” til Israel.   
Det hele gik så hurtigt, at jeg knap nok selv kunne følge med. Og det blev ikke mindre af, at jeg allerede i den efterfølgende uge blev kastet ud i et 3 ugers kursus for ”youth leader” afholdt af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). De vilde forventninger til kurset havde jeg ikke nået at få, da mit sind mest af alt var fyldt med alverdens bekymringer. Men på trods af de mange bekymringer og tanker om, hvordan det hele skulle gå, havde jeg inderst inde en god fornemmelse. Denne gode fornemmelse skyldtes udelukkende visheden om, at Gud netop har lagt denne vej tilrette for mig. Der er sket en del ændringer i forhold til tidligere udsendte volontører til Musalaha, hvilket har gjort det muligt, at netop vi kunne komme af sted, og generelt er der bare rigtig mange ting, som er gået op i en større enhed, hvilket jeg ikke tror er en tilfældighed.

DUF-kursuset blev en stor succes – og ja, alle mine bekymringer var spildt. Igennem kurset fik jeg en masse nyttig viden i relation til det at være ”youth leader” samt gode redskaber til at tage med videre i arbejdet for Musalaha.
En utrolig vigtig del af kurset var også, at lære de to unge palæstinensere, Yousef og Samouel, rigtig godt at kende, da vi alle skal arbejde indenfor Musalaha. Heldigvis svinger vi ufattelig godt sammen, hvilket udelukkende er med til at skabe en rigtig god grund for vores arbejde indenfor Musalaha. (Jeg glæder mig også rigtig meget til at se dem igen :-)

”Musalaha” er det arabiske ord for forsoning, hvilket netop er hele formålet med projektet, som hovedsageligt arbejder blandt de messianske (Jesus-troende) jøder og kristne arabere/palæstinensere. Vi ønsker at skabe relationer på trods af den smertefulde kløft, som skiller de to folk ad, samt de enorme politiske, kulturelle, sociale og sproglige forskelle. Dette gøres med udgangspunkt i den fælles tro på Jesus Kristus og hans lære.
Projektet omfatter alle aldersgrupper, men vi vil mest komme til at koncentrere os om de unge, hvor én af hovedopgaverne er ledertræning i Betlehem og Ramallah. Derudover er der en del forskellige aktiviteter, ture og lejre, som vi skal tage del i, både hvad angår planlægning og udførelse. Da både ledertræningen og aktiviteterne kun er nogle få dage om måneden, kommer vores hverdag til at foregå på Musalahas kontor i Jerusalem, hvor vi skal lave meget forskelligt forfaldende arbejde.     
Endvidere er det også en del af vores arbejde, at prøve at få en større viden om den konflikt, der udspænder sig mellem palæstinenserne og israelerne. Det bliver en udfordring at prøve at forstå dem og det had, de grundlæggende har til det andet folk, samt ikke kun at tage et bestemt parti, men at være neutral udadtil ligesom Musalaha er.
En anden udfordring, som bliver meget spændende, er at lære og få kendskab til deres kultur samt at  acceptere deres måde at gøre og håndtere tingene på. Vi kommer ikke derned med en ambition om at lave om på alt, men vi skal prøve på at finde en god balance mellem at bidrage med noget fra vores egen kultur og tage imod noget af deres kultur.
Men en god gang tålmodighed får vi vist brug for under alle omstændigheder, da tingene ikke går helt så hurtigt og planmæssigt som her i Danmark!

Mine personlige forventninger til de kommende 7 måneder.. ja.. dem har jeg faktisk ikke så mange af. Jeg har kun nogle forventninger til Gud om, at han vil være med og bruge mig i hans arbejde. At jeg må være en del af et projekt, som fremmer freden i Israel og gøre en forskel for de enkelte mennesker, som er inddraget i projektet.
Og så glæder jeg mig bare rigtig meget til at få lov til at bo i det hellige land Israel, i så lang tid, hvilket giver anledning til at komme rundt i landet og se de mange hellige steder.

Til slut tager jeg mig den frimodighed at bede om din forbøn for Musalaha og projektets aktiviteter i Israel og Palæstina – derigennem kan du være med til at gøre en stor forskel!

Med venlig hilsen Birgitte Søe