Israelsmissionens Unge inviterer i uge 27 i samarbejde med Alpha Danmark alle unge til en anderledes tur til Israel. Udover de “sædvanlige” must-see’s i Jerusalem, Betlehem, omkring Genesaret Sø, Nazereth og Tel Aviv samt personlige møder med lokale messianske jøder og kristne palæstinensere, vil turens deltagere gennemgå et såkaldt Alpha-forløb. Her vil deltagerne høre et kort oplæg om et centralt kristent emne, der vil danne udgangspunkt for en efterfølgende debat. Turen er for alle unge, som er åbne for en ærlig dialog omkring livets store spørgsmål. Du kan læse mere om rejsen og tilmelde dig ved at trykke på linket herunder: