Missionspiloter2020-03-27T11:05:23+01:00

Klogere på Gud. Klogere på dig selv. Klogere på andre mennesker.

Det er kernen af, hvad missionspiloterne går ud på.

Måske skal du lege med nogle børn, der venter på en hjerteoperation? Måske skal du male paneler eller plante et træ? Måske skal du dele mad ud til hjemløse? Måske skal du samle skrald? Eller måske skal du tale med mennesker på gågaden?

Som missionspilot propper vi dig med eventyr! Den store overskrift er “Min plads i Guds mission”. Du får undervisning i, hvad mission er for en størrelse, og hvordan du selv kan tage del i den. I praksis besøger du vores samarbejdspartnere i Israel/Palæstina for at få et indblik i, hvordan de hver især arbejder på Guds mission.

Alt dette får du en smagsprøve at, så du kan finde ud af, hvordan Gud ønsker at bruge dig.

Før musen hen over diagrammet og bliv klogere på dit ophold.

Du kan også scrolle lidt længere ned her på siden, hvor vi har samlet de vigtigste informationer til dig. 

Vi sender to hold af sted hvert år – i februar og i september. Dit ophold i Israel varer tre måneder. Som missionspilot får du base i Jerusalem, men du bliver også ekspert i at pakke din backpack, da du også skal rejse meget rundt i Israel.

Du bliver en del af et lille team på max seks personer. I bliver et tæt fællesskab, som deler op- og nedture og sammen reflekterer over, hvordan Gud arbejder i jer og i verden. I bor sammen, laver mad sammen, slapper af sammen, arbejder sammen – lever sammen.

Udover den tætte relation til dine medpiloter, bliver danske kirkevolontører og præsteparret i Den Danske Kirke i Jerusalem også en del af dit netværk.

Jeres ophold er desuden krydret med lækre vandreture, varme ørkenture og spændende undervisning.

Et eksempel på et program kan ses nederst på siden.

Missionpiloterne vælter i gode oplevelser. Se i videoen et udpluk af dem.



Er du klar til at pakke din backpack og tage på eventyr? Ansøg om at blive missionspilot ved at udfylde kontaktformularen herunder. 

Har du spørgsmål? Så kan du skrive til Solveig på solveig@israel.dk.

Hun glæder sig til at høre fra dig!