Vil du være med til at inspirere unge
og være en del af IU-teamet?

Israelsmissionens Unge har altid plads til flere i teamet. Så har du en brand for IU’s vision eller bare gerne vil blive bedre eller skarpere på nogle af dine færdigheder – så se mulighederne herunder eller send en mail til kent@israel.dk – så finder vi DIN plads på holdet.

Ansvarlig og entreprenant volontør til New York 2024-2025 søges

Kunne du tænke dig at bo i midten af byernes by – the big apple – og få yderligere erfaring med ledelse af unge og undervisning? Så har vi i IU en gylden mulighed til dig.

Vi søger lige nu en volontør, som vil rejse til New York i omkring 10 måneder (fra august til maj). I New York vil du arbejde sammen med vores partnerorganisation Jews for Jesus og stå for mange af de praktiske opgaver i forbindelse med vores missionspilotprogram. Som volontør vil du indgå i Jews for Jesus’ stab og blandt andet hjælpe i deres café og galleri på den sydlige del af Manhatten. Derudover vil du (alt efter erfaring og kompetencer) få undervisningsopgaver for missionspiloter.

Vi håber at du…

  • er over 23 år.
  • er åndeligt moden.
  • har erfaring med at lede andre og tage gruppeansvar.
  • har erfaring med at undervise.
  • har gå-på-mod og er selvkørende.

Vi tilbyder (udover en helt unik oplevelse) kost og logi under opholdet, fly til- og fra New York og lokal transport. Ansøg eller hør nærmere ved kontakt til IU’s landsleder, Kent Rasmussen på kent(at)israel.dk. Ansøgningsfrist d. 4. januar 2024.

Design uden navn (1)

Bliv praktikant på vores kontor i Aarhus

Kunne du tænke dig at få praktisk erfaring med foreningsarbejde, kommunikation eller noget helt tredje? Så bør du overveje at blive praktikant hos Israelsmissionens Unge. I samarbejde med vores moderorganisation – Den Danske Israelsmission – tilbyder vi praktikpladser, som bliver særligt tilrettelagt sammen med dig – mulighederne er mange.

Vi tilbyder:

  • Arbejdsopgaver, som passer lige netop til dig og på de områder, som du ønsker at styrke dine kompetencer indenfor
  • Egne ansvarsområder, men men med faglig sparring
  • Egen kontorplads på vores kontor i Aarhus
  • Forskellige medarbejdergoder
  • En plads i et fantastisk team
  • Praktikken kan kombineres f.eks. med et ophold i Israel og Palæstina som Storyteller

Volontør til Jerusalem søges

Kunne du tænke dig at bo i Jerusalem og få erfaring med ledelse af unge, undervisning og kirkeligt arbejde? Så har vi i IU en gylden mulighed til dig.

Vi søger lige nu en volontør, som vil rejse til Israel i omkring 10 måneder (fra august til maj). I Jerusalem vil du arbejde sammen med den danske præst i Jerusalem og stå for mange af de praktiske opgaver i forbindelse med vores missionspilotprogram og opgaver i forbindelse med gudstjenester og andet kirkeligt arbejde i Den Danske Kirke i Jerusalem. Det er en fordel, hvis du kan spille klaver. Derudover vil du (alt efter erfaring og kompetencer) få undervisnings- og guidningsopgaver for missionspiloter såvel som danske rejsegrupper.

Vi tilbyder at dække fly og lokal transport, forsikring, kost og logi under opholdet. Ansøg eller hør nærmere ved kontakt til IU’s landsleder, Kent Rasmussen på kent(at)israel.dk.

Ansøgning: d. 1. april 2024.

Scroll to Top